“Her er de 5 bedste parfume og makeup butikker i New York”

“Her er de 5 bedste parfume og makeup butikker i New York”

Gæsteartikel fra DreamModels.dk

5 bedste makeupMit navn er Katrine og jeg elsker selvfølgelig at være ude at rejse. Elsker også makeup og skønhedsprodukter, så jeg arbejder til daglig sammen med hjemmesiden DreamModels.dk. Jeg håber nedenstående lille artikel kan inspirerer dig!

New York er en fantastisk by som der er blevet sunget om, skrevet om, portrætteret på TV og meget mere. Som borger fra et lille land som Danmark, kan det være en overvældende oplevelse at besøge den pulserende storby. Selv efter flere besøg kan man aldrig rigtig få nok af byen, og derfor kan det også virke uoverskueligt at finde ud af hvilke steder man skal besøge, hvor man skal spise og hvor man skal shoppe. Især beautyprodukter og parfume er noget mange er på udkig efter. Men kan det overhovedet betale sig at shoppe løs i storbyen – og i så fald hvor? Jeg har samlet 5 af de bedste parfume og makeup-butikker i New York til dig.

Barneys New York
5 bedste makeup1

Hvis du tager til New York, kommer du ikke uden om Barneys. Den store butik indeholder alt hvad et shoppinghjerte begærer, især hvis du er til de lidt mere eksklusive ting og så kan der altså sagtens være penge at spare ved at handle i USA. Derudover har Barneys også et meget større udvalg end hvad du typisk kan finde i europæiske butikker, og samtidig slipper du så for den dyre fragt. Barneys forhandler en masse tøj, men deres beautyafdeling er et kig værd. Den adskiller sig fra andre stormagasiners afdelinger ved at være lidt mere diskret og tilgængelig, så du har lyst til at kigge rundt uden nødvendigvis at købe noget. Dét er smart.

MAC
MAC er et rent ikon inden for makeup og det er ikke noget man kan komme udenom. Selvom vi ganske rigtigt har butikker inden for en overskuelig afstand herhjemme, er MAC i New York lidt af en anderledes oplevelse. De har nemlig deres showroom her og der er som sædvanligt mulighed for at få råd og vejledning af personalet, som udelukkende er uddannede makeupartister. MAC tilbyder en bred palette af vilde farver såvel som din hverdagsmakeup, og det er alt sammen i god kvalitet. Prisen er selvfølgelig lidt højere på disse varer, men her får man hvad man betaler for. Igen kan det godt svare sig at købe i USA, især hvis dollarkursen er gunstig.

Chanel
Chanel – selvfølgelig. Chanel er det ypperste, hvad enten du går i retning af tøjet, skoene, parfumen eller makeuppen. Deres Chanel No.5 er selvfølgelig ikonisk inden for parfumer, men de har også mere ungdommelige dufte – her kan jeg især anbefale deres Change-linje, med dufte som bla. ”Creme de Fraiche” som er lidt lettere og sødere end den tunge No.5. Ud over deres legendariske parfumer, er der også deres makeuplinje som selvfølgelig også er helt i top. Deres neglelakke er samleobjekter, som folk gerne vil betale mange hundrede kroner for at få fingre i (bare søg på eBay) og i USA har du mulighed for at se de farver som endnu ikke har fundet vej til Danmark. Deres makeup er i allerhøjeste kvalitet og er fantastisk for dig der kræser om dine produkter. Og så gør det bestemt heller ikke noget at indpakningen er virkelig pæn!

Sephora5 bedste makeup2
Blandt makeup-elskere er Sephora ren kult. Man kan blive overvældet af at træde ind i sådan en butik, men Sephora ændrede for alvor branchen da kæden først kom på markedet. Denne butik er bestemt et besøg værd og der er igen også god mulighed for at få smæk for skillingen. Både hvad angår dollarens værdi, men også det som kæden tilbyder. Der er god grund til at Sephora tit er proppet med mennesker, for de tilbyder både dyrere mærker som Clinique, Dior og Lancôme, men også deres egen billige linje som har priser nede ved 5 dollars. Hvis man er en rigtig makeup-nørd, kan man hurtigt bruge lang tid inde i sådan en forretning – især fordi alting jo bare er større i USA!

Dash Boutique
Hvis du, ligesom millionvis af andre mennesker i verden, er fascineret af Kardashian-familien, er denne butik måske noget for dig. Den er ejet af de moderigtige stjerner, og den har endda sit eget TV-program! ”Dash Dolls” følger personalets daglige liv og op- og nedture mens de arbejder for butikken og jonglerer privatliv. Butikkerne har hyppige besøg af kædens ejere, f.eks. Kim Kardashian. Der er masser af varelinjer, men kæden fører Kardashian-familiens beautylinjer og allerede der er der altså god grund til at aflægge en visit. Du render måske ind i billigere produkter og du kan helt sikker få nogle guides til hvordan du kan sammensætte et helt looks – både med tøj, sko og makeup. Hvis du er heldig, kan du måske endda møde nogle af dem der er med i TV-serien.

Det afhænger som sagt meget af dollarkursen hvorvidt det svarer sig at købe makeup og parfume i New York. Kan du lide et stort udvalg, kan det helt sikkert anbefales at sætte tid af til at finde de farver og varianter man ikke kan få i Danmark, og du vil måske kunne spare lidt på momsen. Hvis du vælger at betale med kort, er det dog en god regel at vælge at betale i landets valuta og ikke lade maskinen omregne det. Dermed skal banken omregne valutaen og du får mere for dine surt optjente penge.

Jeg håber at denne guide hjalp dig – så handler det vist bare om at få bestilt flybilletter!

Mine flybilletter til New York

Mine flybilletter til New York

(Skrevet af Maria-Leena Kerr, indehaver af Turist i New York og NYC Licensed tour guide)

For sjovs skyld tænkte jeg, at jeg ville dele mine oplevelse med at finde billige flybilletter til New York City – set tilbage til den gang hvor jeg ihærdigt rejste når som helst jeg havde mulighed – og råd til det!

Jeg har fløjet over atlanten 27 gange. Jeg har rejst med flere forskellige selskaber, direkte og med diverse mellemlandinger. Jeg foretrækker en god pris på billetten, men jeg vil hellere betale lidt mere og få en kortere rejse. Som regel imødekom Icelandair mine behov!

Icelandair har konkurrencedygtige priser, lækre fly, god service ombord, mulighed for at tage 2 x 23 kg med som bagage. Og så er mellemlandingen på Island. Keflavik lufthavnen er overskuelig og super hyggelig! Jeg nyder faktisk pausen, og så er der ingen stress og jag ved at skulle løbe igennem i stor lufthavn som f.eks. Charles De Gaulle i Paris!
Og så flyver de til John F. Kennedy lufthavn som jeg foretrækker, da det er lige til og enkelt mht. offentlig transport. Og selv en taxa tur er billigere end fra Newark.

Hvordan finder man en god pris på en flybillet?

Prisen på flybilletter kan ikke forudsiges. De vil stige og falde, og nogen gange ikke på en måde der giver logisk mening. Jeg plejer dog at sige at man skal regne med 3500-5000 kroner for en returbillet. Dyrere omkring Juli/August og juletiden, billigere i Jan/Feb og Oktober.

Jeg har personligt oplevet at få billet til 2100 kr i Februar ’09 (med British Airways) – og en billet til 5700 i Juli ’09 (LOT Polish)

Jeg anbefaler dig at tjekke René Frederiksen’s guide til flybilletter ud. Han har rejst mere end mig, og hans side er guld værd:
http://www.renefrederiksen.dk/roadtrip-turen-gar-til-usa/flybilletten/?src=slide_fly

Guide til søgning af flybilletter

Da jeg stadig boede i Danmark, synes jeg det var sjovt at søge billetter selvom jeg ikke skulle ud og rejse. Det gav mig en idé om hvornår og hvor jeg skulle købe min billet.

Jeg har aldrig købt en pakkerejse via et rejseselskab. Det har aldrig kunne betale sig for mig. Jeg forstår dog godt, at der kan være en følelse af sikkerhed ved at lade et rejseselskab tage sig af alt det praktiske – men, det er muligt at gøre selv! Det giver også frihed og økonomisk gevinst at klare arbejdet selv.

Jeg plejede at tjekke momondo.dk – bare for at få en idé om prisforskellen over en kort periode. Der kan ofte være flere hundrede kroner at spare, ved at rykke rejsen et par dage.

Derefter bruger jeg seat24.dk, rejsefeber.dk og deres internationale side travelocity.com (som jeg ofte har fundet billigere billetter hos)
Igen, det kan virkelig godt betale sig, at søge på forskellige sider, når man har fundet de dage man vil rejse på. På helt ens rejser; hvad angår flyselskab og tidspunkter, kan der også være penge at spare. Gerne en forskel på 100-150 kroner.

Den absolut bedste besparelse jeg gjorde, ved netop at søge på forskellige sider var da jeg købte min sidste flybillet: En enkelt billet fra Kastrup til JFK i Januar 2012. (Ja, jeg har ikke været i Danmark siden)
Det var et must for mig at rejse med Icelandair. Desværre var en enkeltbillet ALLE steder $1000. Ja, et-tusind-amerikanske-dollars. Alle ovenstående søgemaskiner havde den samme pris sågar Icelandair’s egen hjemmeside. Så det var med fryd (!!) at jeg fandt den præcist samme billet, samme tidspunkt, samme afgang – alt identisk, til halvdelen af prisen. Ja, jeg lyver ikke! – Hjemmesiden jeg brugte er amerikansk og hedder Cheapoair.com

Mine flyrejser over atlanten

Det er skræmmende at tænke over, hvor mange penge jeg har brugt på flybilletter. Set i bakspejlet, er der nok en rejse eller tre der kunne undværes – men når udlængslen er stor, så er det svært at kontrollere. Her følger en liste over mine rejser: selskab, pris og hvor jeg købte dem. Prisen er varierende pga. sæson og hvor lang tid i forvejen jeg har købt billetten. En stor del af billetterne er købt i dollars, da det var billigere på den måde. Som du kan se, har jeg fløjet direkte fra Kastrup til både JFK og Newark. Men, jeg har også fløjet via London, Warszava, Frankfurt, Paris, Washington og Keflavik, Island.
Selskaberne jeg har benyttet mig af er SAS, Lufthansa, Delta/KLM, LOT Polish, British Airways/American Airways, Icelandexpress, Air France og Icelandair. Servicen og flystørrelser varierer og jeg har oplevet ubehagelige ture, og fantastiske ture. Selvom Charles De Gaulle lufthavnen er super upraktisk, så ville jeg nok altid flyve Air France da service er i top og det er SUPER lækre fly fra Paris. Gratis vin og Cognac, ja tak! Læs: http://iloveny.dk/2011/10/29/from-paris-to-jfk-airport/

Har du spørgsmål til nogen af disse ruter, vil jeg gerne fortælle om mine oplevelser.

2006:
SAS: CPH-EWR: 2999 kr. Købt på en QXL auktion, SAS havde dengang.

2008:
Icelandair: CPH-KEF-JFK: 4769 kr. Købt på travellink.dk
British Airways: CPH-LHR-JFK: 3356 kr. Købt på seat24.dk.

2009:
LOT Polish: CPH-WOW-EWR: 6702 svenske kroner. Købt på travelstore.se
British Airways/American Airlines: CPH-LHR-JFK: $372. Købt på travelocity.com.
Lufthansa: CPH-FRA-JFK: $648. Købt på travelocity.com
British Airways/American Airlines: CPH-LHR-JFK: $841. Købt på travelocity.com.

2010:
Delta: CPH-JFK: $640. Købt på travelocity.com.
Iceland Express: CPH-KEF-EWR: 3877 kr. Købt direkte hos icelandexpress.
– Dette år var jeg også en tur i Los Angeles, med stopover i NY.

2011:
Iceland Express: CPH-KEF-EWR: 1339 kr + $283. Købt direkte hos icelandexpress*
Icelandair: CPH-KEF-JFK: 2050 kr + $434. Købt direkte hos icelandair.is*
Air France: CPH-CDG-IAD-JFK**: 4130 kr. Købt på mrjet.dk.

2012:
Icelandair, one-way CPH-KEF-JFK: $507. Købt hos cheapoair.com

* jeg købte disse billetter af to omgange, da jeg var i tvivl om min rejseperiode.
** hjemturen: JFK-YUL-CDG-CPH) Rejste hjem på nytårsaften 31 dec. Blev forsinket i Canada, så strandede i Paris da mit fly hjem var fløjet. Ualmindelig laaaaang og hård tur hjem!

 

P301211_14.09

Corona & Forest Hills gåtur med danskere

Corona & Forest Hills gåtur med danskere

Corona Forest hills 1

Skrevet i 2015

Jeg har altid sagt, at efteråret er min favorit sæson i New York. Vejret er stadig, overvejende, skønt og det inviterer til endnu flere udflugter og oplevelser. Selvom jeg var turist i New York 13 gange før jeg flyttede hertil i 2011 så nyder jeg stadig at gå på opdagelse i diverse nabolag.

Men, her i lørdags havde jeg en gåtur med danskere i Queens. Vejret var perfekt!

Vi startede ud i Forest Hills, som har de dyreste hjem i Queens og ligner egentlig ikke NYC – dog har det nabolag spillet en vigtig rolle i USA’s historie.
Derefter tog vi bussen til Corona, hvor vi fik smagt på is fra “Lemon Ice King”, kendt fra introen til “Kongen af Queens”. Så tog vi i Flushing Meadows Corona Park, så levn fra verdensudstillingen i 1964. Besøgte også Queens Museum, hvor vi så det imponerende Panorama – miniature udgave af alle bygninger i hele NYC op til 1992.
Vi så Billie Jean King stadium, hvor US Open bliver spillet. Og, vi afsluttede turen med at gå igennem endnu en del af det, vaskeægte Corona!

Blandt gæsterne var kunstneren Mikael Olrik og oversætter Eva Hage, som begge står bag den flotte bog: “Walks in my New York – A story in paintings, photographs and text”. Den kan købes i flere bogbutikker herover, samt online bl.a. på Amazon.

Det var en super tur og jeg ser frem til den næste tur. Skal du med? Du kan booke direkte via den røde knap, men også svare på poll’en derefter.

Corona Forest Hills 2 Corona Forest Hills 3 Corona Forest Hills 4

Polls

Vil du med på sightseeing i Queens?

Ja tak, det ser spændende ud!
Nej tak, det er jeg ikke interesseret i!
Jeg har allerede været med på tur!

View Results

Loading ... Loading …
Polls Archive

9 år som New Yorker

9 år som New Yorker

9 år!

Lidt fra den personlige front:

D. 26 september 2006 tog jeg alene afsted over atlanten, og denne rejse ændrede mit liv fuldstændig. Jeg havde planer om at blive lærer, og jeg havde også søgt ind på Forfatterskolen. Siden jeg var en lille pige, har jeg altid været interesseret i at skrive, og det at være elev var altid min styrke. Men min første rejse til New York ændrede fuldstændig min tankegang omkring min fremtid.

De 7 dage i New York åbnede mine øjne for en helt anden verden, og selvom det var svært for mig at forklare så vidste jeg bare at New York var her jeg hørte til. At det så skulle tage tretten rejser frem og tilbage, og knap fem år før jeg officielt flyttede hertil er så en anden sag.

Jeg besluttede mig for, at fokusere på uddannelser der ville gøre det lettere for mig at få et job i NY. Jeg faldt over en kortere videregående på Hotel og restaurantskolen. Det var den internationale version af serviceøkonom uddannelsen, og inkluderet i de to år var et 3 måneders praktikophold som gerne måtte være i udlandet.
Lang historie kort – jeg fik min uddannelse, og mit praktikophold endte med at blive 4.5 måned i New York City med et sightseeing firma. Det var her grundstenen for min karrierer idag, blev lagt. Jeg skylder min chef, Garry Zafrani, utrolig meget. Jeg lærte at det glansbillede indtryk af NY, som jeg havde, ikke var korrekt men han lærte mig også at se byen for hvad den virkelig er. Til trods for dette, indså jeg endnu en gang at jeg hører hjemme i NY.

I 3.5 år var jeg på studie visum, og specialiserede mig indenfor hotel og turisme industrien. Sidste år fik jeg mit Green Card, 8 år efter min første rejse. Efter jeg blev færdig på studiet i år, fik jeg den fantastiske mulighed at være med i en ‘Business Incubator’ for nye start-ups, og fokuserer nu 110% på min virksomhed. Jeg registrerede Turist i NY under virksomhedsnavnet “New York Concierge & Tours Inc.” og er parat til at tage imod hvad end fremtiden smider mod mig.

2006-2015 New York

Tak til alle jeres søde beskeder, jeres flotte ord og feedback – jeg værdsætter det!

Venlige hilsener,
Maria-Leena Kerr
newyawkerr

ps.: I kan læse tidligere års beretninger på min engelske blog: I LOVE NY – scroll ned til 4 og 5 års dagene. Bloggen er ved at få totalt make-over, så mange blogs er private og siden ser lidt underlig ud – men den er god nok! 🙂

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

New York 2006

9 år som Turist i New York

9 år som Turist i New York

26 september 2006 er en vigtig dato

og jeg vil gerne fejre med dig!

D. 26 september 2006 rejste jeg til New York City for første gang. Jeg var 21. Helt alene. Og jeg havde aldrig været ude og flyve før – og derfor heller ikke været i USA.
Det blev noget af en oplevelse, og mit liv tog en 180°!

Om to uger kan jeg “fejre” 9 år som Turist i New York og selvom 9 år ikke er et rundt år (bare vent til næste år, uh ha ha) så er dette år ret vigtigt for mig personligt set. Mere om det, og hvorfor mit liv tog så voldsom en drejning vil du hører om på turen, og en i senere blog.

Ja, jeg driver en virksomhed, og ja jeg er professionel tour guide. Men lige denne dato vil jeg gerne dele med jer og i den forbindelse udbyder jeg en tour – kun denne ene gang – en tour der følger direkte i mine fodsport!

Jeg har sat prisen til $20 (plus skat og gebyrer) og fjernet maksimum antal deltagere, for at alle kan være med.

Vi vil se Times Sq, Central Park og Upper West Side. Men ikke bare gå og se – I vil få den helt professionelle guidet tour samtidig med.

Gå ikke glip af dette tilbud – og hvis ikke du er i New York, så del tilbuddet med dem du kender.

Book med det samme: