Shopping i New York

Shopping i New York er et slaraffenland – om du er vaskeægte shopaholic, sparsommelig, kræsen eller kommer til byen med kufferterne tomme så er der muligheder for alle.

Der er ingen grænser for hvor mange penge du kan risikere at bruge, selvom du har de bedste intentioner om at overholde dit budget! Men, du skal alligevel være opmærksom på at der er en grænse for hvor meget SKAT vil have du tager med tilbage til Danmark uden at betale told. Pt. må du tage varer med en total værdi optil 3250 kr. med hjem. Læs gældende regler her: Toldregler på rejsen

Sagen er, at du kan finde varer i New York som er meget billigere end tilsvarende varer i Danmark. Selvom valutakursen det seneste år har taget en lille himmelflugt, er der stadig penge at spare på mærker vi måske betaler to eller tre gange så meget for derhjemme. En anden dejlig fordel er også, at du ikke bliver mødt med diskrimination eller begrænsede valgmuligheder hvad angår stil, alder, størrelse o.s.v. som man måske har tendens til i Danmark.

Når det kommer til spørgsmålene: “Hvor skal jeg shoppe?” og “Hvor kan jeg spare penge?” håber jeg nedenstående sider vil hjælpe dig på vej, og måske inspirerer dig til at shoppe steder som du slet ikke havde overvejet.

Mange har hørt om Macy’s og Bloomingdale’s, SoHo og 5th avenue. Men udover disse oplagte shopping muligheder så er der en masse andre steder man også kan tage hen, for at spare tid, penge og samtidig forene det med sightseeing. Lad os se på nogle af dem her (sørg for at scrolle ned – det er en meget lang side som bliver opdateret ind i mellem):

OUTLETS, MALLS, SMÅ BUTIKKER

 

Når du er ved at planlægge hvad du skal bruge dine feriedage på, så står shopping selvfølgelig højt på listen. Det er helt klart, at tankerne falder på outlets og storcentre – men hvor skal man lige tage hen?

En af favoritterne blandt turisterne er selvfølgelig at tage til et Outlet, hvor man kan finde mange af de store designere og varemærker, til en brøkdel af normalprisen.

Derudover, er halve eller hele dage i et typisk amerikansk Mall, heller ikke en dårlig idé. Der er flere, som er lette at komme til uden at du behøver bruge en formue på transport, og ofte vil butikkerne alt andet lige være mere budgetvenlige. Har du børn, eller måske ikke en lang shopping liste du går efter, så er et besøg i et storcenter i stedet for et outlet et anbefalelsesværdigt alternativ.


VIP shopping tour i lækker Suburban vogn med privat chauffør!
En god ven af huset samt autoriseret chauffør i New York City har givet mig muligheden for at tilbydes er følgende pris for en fantastisk shopping oplevelse.
Afhentning på Manhattan/Brooklyn/Queens hotel – Kørsel til Woodbury Common Premium Outlet.
4 timers shopping
Kørsel tilbage til hotellet.
– Køleboks til jeres kolde ikke-alkoholiske drikke
– God musik på anlægget
– Venlig og smilende chauffør.
– Selvfølgelig overholdes alle anbefalinger fra sundhedsstyrelsen, for at mindske spredning af Covid-19.

$350 ved 4 personer… Flere personer, mere tid til shopping? Kontakt os, og lad os se hvad vi kan finde ud af.

For Empire Outlet på Staten Island, $299 inkl. 3 timers shopping tid.

Kontakt os for ledighed og booking!

 

Woodbury Common Premium Outlets – Woodbury, NY

Det outlet som alle turister sukker efter, er det som i daglig tale bare bliver kaldt for Woodbury. Det er stort, det er fint og man kan sagtens få brugt en masse penge der … Det er ikke altid at tilbudene er lige gode, men på en go’ dag kan du sagtens finde udsalg med 25-65% rabat på de store mærker såsom  Burberry, Coach, Dolce & Gabbana, Fendi, Giorgio Armani, Gucci, J.Crew, Lacoste, Nike, Polo Ralph Lauren, Prada, og mange andre. 220 butikker og caféer og spisesteder.

Vi tilbyder en VIP shopping tur (se ovenstående) som kan give en vis tryghed her i Covid-19 tiderne men som generelt set er en god pris for lidt mere luksus.

Læs mere, og køb billet her: Dagstur til Woodbury Commons Premium Outlettet
Det er også muligt, at du kan være heldig at finde en billig billet til outlettet på Groupon: Things to Do: New York

Empire Outlet – Staten Island, NY

New York City har fået sit helt eget outlet, beliggende på Staten Island. Du kan tage den gratis Staten Island Ferry dertil, da outlettet kun er 5 minutter derfra eller bestille en chauffør og vogn (se vores tilbud til VIP shopping). Det kan vi være behjælpelige med. Outlettet åbnede i maj 2019 og dækker 3.25 hektar med grønne områder med flot udsigt over Lower Manhattan. 100 designer butikker og det løse. Vi henviser til deres hjemmeside for mere information: http://empireoutlets.nyc/

The Mills at Jersey Gardens Outlet – Elizabeth, NJ

New Jersey’s største outletcenter bliver i daglig tale kaldt Jersey Gardens, og ligger kun en bus tur væk fra Port Authority. Bus #111 og #115, (NJTransit bus) vil kører direkte til Jersey Garden for $6.50/per vej. Man køber billetterne på Bus Authority i vindue 1-10, eller i maskinerne i “south terminals”. Læs mere om at komme dertil her: Directions to Jersey Gardens

Jersey Gardens har ingen “sales tax”, så det er muligt du måske kan spare lidt ekstra på dine varer der. Med over 200 butikker, og den billige billet til og fra Manhattan vil det sikkert være en mulighed for dig, der gerne vil have din shoppingtørst slukket.
Læs mere om outlettet her: Jersey Gardens’ Outlet

Tanger Outlet – Deer Park & Riverhead, NY

Et af vores absolut favorit outlets ligger på Long Island, og er let og billigt at komme til. Der er faktisk to outlets som jeg jævnligt besøger, og hvor jeg altid kommer hjem med gode tilbud. Fordelen ved dette outlet frem for Woodbury, er at det har færre turister og flere lokale hvilket ofte betyder bedre tilbud og generelt færre mennesker. Prisen for en retur billet er også billigere end f.eks. Woodbury.
Tanger Outlet er at finde i Deer Park og Riverhead. Førstnævnte værende det outlet som for turister er let at komme frem og tilbage til. Du kan købe billet på Penn station. Følg skiltene til LIRR, og køb billet i en af de grå eller blå automater eller ved billetlugen. Du kan finde billetten under ‘Deals and Getaways’ og vil koste $22 og inkludere også en voucher til et kuponhæfte. Fra Deer Park station vil der være en shuttle bus som tager dig til outlettet. Nemt og bekvemt. Du kan læse mere om hvordan du kommer derud med offentlig transport her:MTA Getaways – Tanger Outlet – The Arches
Læs mere om outlettet her: Tanger Outlet

Time Warner Center ved Columbus Circle – Manhattan, NY

Hvis du alligevel skal en tur i Central Park, så tag ind i det mellemstore center på hjørnet af 59. gade og Central Park West. Du kan tage A, B, C, D eller 1 til 59 St – Columbus Circle. Her er et par lækre butikker såsom Hugo Boss, Sephora, H&M, Bebe, Armani Exchange, Cole Haan, Coach, Diesel, FACE Stockholm og mange andre. Og, så er der Whole Foods supermarked i kælderen, som vi i den grad anbefaler ifm. en picnic i Central Park når shoppingen er overstået.
Læs mere her:The shops at Columbus Circle og se en liste over butikkerne her: Directory

Indenfor i Time Warner Center ved Columbus Circle. Massevis af shopping, og besøg Whole Foods i kælderen. Her kan du købe mad med, og tage med ind i Central Park som ligger overfor.

Queens Center Mall – Queens, NY

Queens Center Mall er et traditionelt amerikansk indkøbscenter, beliggende kun en lille halv time med subway fra Times Square. Her har hele familien mulighed for at være med. Der er hundredvis af butikker og restauranter. Alt er samlet på et sted, og er du i New York på lånt tid, så er Queens Mall et must-go, hvis du vil have klaret alle indkøb på en gang!

Det er let at komme dertil, og du kan bruge dit Metrocard. Hop på et M eller R til Woodhaven Blvd stationen. Centret ligger lige for næsen af dig, når du kommer ud fra stationen. Du kan også tage subway E eller F til Jackson Heights/Roosevelt Avenue og skift til M eller R på samme perron. Så kan du skære små 10 min af transporttiden.

Her er åbent dagligt fra 10:00 til 21:30 mandag-lørdag og 11:00-20:00 om søndagen.
Tjek for rabatter, tilbud og særlige events på forhånd her: Sales og Events

Rego Center – Queens, NY

Når først du er kommet til Queens Center, så smut en tur med R eller M et stop videre til 63 Drive – Rego Park stationen. Du kan også vælge at gå ca. 10 min langs Queens Blvd (gå mod øst, eller spørg en new yorker om retning til Rego Center), eller tage Q60 bussen på modsatte side af Queens Center 3-4 min. (og ja, dit metrocard kan du også bruge i busserne)
Her vil du finde Rego Center i to sektioner. Den ene sektion er lige når du kommer op fra toget, den anden er rundt om hjørnet og en blok længere nede. Evt. spørg en venlig new yorker og de vil pege vejen for dig. Her vil du finde butikker så som Marshall’s, Burlington Coat Factory, Old Navy, TjMaxx, osv. Ja, sågar en IKEA.  Se en komplet liste over butikker her: Rego Center

Empire Stores – Brooklyn, NY

Lige ud til vandet, og i det spændende og trendy nabolag, DUMBO ligger Empire Stores i nedlagte kaffe varehus. Massevis af shopping og nydelse af mad og drikke kan klares her. Og så kan man brænde kalorierne af, eller nyde en romantisk tur op og ned af stierne der følger East River hen til Brooklyn Heights hvor man jo kan gå over Brooklyn Bridge eller shoppe videre i Downtown Brooklyn på Fulton Street. Det er også her du finder Time Out Market, et særdeles lækkert foodhall. Nummenum. Snyd heller ikke dig selv fra deres roof top – særlig ved aftentid.
Tag F til York Street, eller A, C til High Street. Læs mere om Empire Stores og Time Out Market her: http://empirestoresdumbo.com

 

Udsigt fra The Rooftop ved Empire Stores

 

Fulton Street – Brooklyn, NY

Du bør næsten ikke snyde dig selv for at tage turen op og ned af Fulton Street. Området har ændret sig så meget, og gør det stadig. De originale butikker ejet af lokale, lukker ned og “charmen” ved området begynder at ændre sig fra afro-amerikanere til ja, turister der kommer ind for at shoppe og spise ved f.eks. Dekalb Market Hall.
Men der er stadig noget at komme efter, og jeg anbefaler at man tager 2, 3 eller 4, 5 til Borough Hall og krydser vejene og går over til Fulton Street. Gå hele vejen ned til Dekalb Market, spis evt. mad der, og gå tilbage igen og tag gåturen over Brooklyn Bridge. Det er selvfølgelig kun, hvis ikke du har shoppet for meget. Du kan læse mere omkring shopping og spisning i Downtown Brooklyn her: https://www.downtownbrooklyn.com/shop-and-dine

Starten af Fulton Street. Her på hjørnet findes en Shake Shack. Men der er mange spisemuligheder i området så vælg med omtanke.

 

Hvis du gerne vil spadsere rundt, opleve byen og samtidigt have gode muligheder så er nogle af vores favoritter Upper West Side, 5th og Madison Avenues, SoHo, 34th St – Herald Square, 125th street i Harlem, Chelsea og Union Square i Manhattan. Dem kan du læse om nedenstående – kom gerne tilbage til siden igen, da tilføjelser vil komme løbende.

Brookfield Place Shopping

Brookfield Place – Foto: Ibrahima Diallo

Hudson Yards – Manhattan

Nyeste shopping center skud på stammen ligger på vestsiden af Manhattan, ikke langt fra Midtown. Hudson Yards ligger i forlængelse af the High Line, Javist Center og kulturhuset The Shed. I øvrigt, også kun et stenkast fra New York’s nyeste observatorie, The Edge.
Hudson Yards shopping er en luksusoplevelse. Flere har sammenlignet det med en shoppingtur i Dubai. Jeg skal ikke personligt kunne stå inde for disse sammenligninger men Hudson Yards er bestemt en anderledes New York shopping oplevelse – om man kan li’ det eller ej. Det er nemt at komme hertil. Du kan gå – eller tage 7-toget (lilla linie) til ja, 34th Street – Hudson Yards.
Læs mere om centret her: https://www.hudsonyardsnewyork.com/shop

Herald Square shopping område – Manhattan

I “gamle” dage, eller den gang mor var turist var Manhattan Mall et spændende center placeret pladask ved siden af den store flotte Macy’s. I dag er centret i sig selv ikke overvældende, men der er alligevel en god grund til at tage til Herald Square udover selvfølgelig at besøge Macy’s. For gaderne omkring er fyldt op med butikker. Tag F, M, B eller D til 34th street – Herald Square.  Her vil du også finde butikker såsom Victoria’s Secret, Express, H&M, Levi’s, Zara, Footlocker, Aldo, Crocs, Forever 21 og så videre. De fleste på 34. gade mellem 5. og 7. avenuer. I midten af det hele, er Herald Square og Greeley Square, små trekantede parker opkaldt efter vigtige redaktører i det 19-århundrede (men det er en helt anden historie). Disse to parker byder på små caféer, og borde og stole så du kan slappe af i mellem shoppingen. Du kan selvfølgelig også lade manden sidde med alle poserne, mens du smutter videre til den næste butik.
Mht. Macy’s er det vigtigt at huske, at man som turist kan få et “Visitor Pass” der giver 10% yderligere rabat på en masse af varerne i Macy’s. Du får dette pass, ved at gå op til Visitor Center på 1½ sal (ja, du læste rigtigt – 1.5 sal) og vise dit pas.
Der er også en Nordstrom Rack (designer varer med store besparelser, samme koncept som den nu konkurs-lukkede Century 21) på 30. gade og 6 avenue.

 

Brookfield Place – Manhattan, NY

Brookfield Place ligger på lower Manhattan, på vestsiden – blot et stenkast væk fra World Trade Center i Battery Park City. De seneste år er det blevet til et mekka af shopping, spisesteder og simpel hyggelig stemning i deres offentlige “Winter Garden” samt udenfor, med udsigt over Hudson River. Her har de borde og stole sat op, så man kan nyde sin mad og drikke eller blot en gåtur via promenaden der fører én helt ned til spidsen af Manhattan ved Battery Park. Butikkerne har åbent indtil kl 20:00, og spisesteder i den del af Brookfield Place der bliver Hudson Eats lukker kl. 21:00. Man kan dog opholder sig på den offentlige del af Brookfield Place indtil kl 2:00 om natten.
I vil finde omkring 30 luksus designer butikker, og massevis af lækre spisesteder.
Der er også skøjtebane ved vintertid, og diverse forskellige events året rundt. Foren en sightseeing tour på Lower Manhattan med guide hos Brookfield Place: Book sightseeing med dansk guide! eller læs mere om Brookfield Place og hvordan I kommer dertil her: Brookfield Place NY

 

I the Oculus, finder du Westfield Center. Her er mange butikker, fin shopping og direkte adgang til offentlig transport – samt Brookfield Place.

Westfield World Trade Center ved The Oculus – Manhattan, NY

The Oculus er den store hvide struktur tæt på 9/11 Memorial. Det er en station der forbinder mange af subway linierne og PATH train til New Jersey, og så centret Westfield WTC en del af strukturen. Massevis af god shopping (og en Apple butik) samt nogle caféer. Du kan også gå derfra, under jorden over til Brookfield Place (nævnt foroven) som altså er på den vestlige side af 9/11 Memorial.
Læs mere om The Oculus her: https://www.westfield.com/westfieldworldtradecenter

SoHo shopping – Manhattan, NY

Området syd for Houston er kendt som SoHo, det super trendy område hvor man kan sippe te med mormor, gå på art gallery, spise middage med veninderne, vindues-shoppe eller swipe dankortet rygende hedt i et mangfoldig slaraffenland af større eller mindre designer butikker, boutiques og en række af de store kæder såsom H&M, Bebe, American Apparel – listen er lang. Tag et kig på NYCGO’s officielle guide til nabolaget: https://www.nycgo.com/boroughs-neighborhoods/manhattan/soho/ hvor du kan få overblik over restauranter, gallerier og butikker.
Da SoHo er populær for lokale, kendte og turister ‘a-like’ så er der mange mennesker. Er du til lidt mere ro omkring dig, så overvej andre nabolag.

Upper West Side – Manhattan, NY

Shopping på Upper West Side starter allerede ved TjMaxx på 57. og 8. avenue, fortsætter op til Columbus Circle  hvor du finder Time Warner Center (https://www.theshopsatcolumbuscircle.com) og videre op ad Broadway. Det er en god ide, at tage et kig på Google Maps på forhånd, for at se hvilke butikker du gerne vil gå efter. Her er at finde søde små unikke butikker, designervarer men også de kædebutikker man kender så godt. Jeg kan anbefale DSW Designer Shoe Warehouse som ligger på 79. og Broadway, hvis du er til sko og tasker ja selv nogle af de dyreste mærker såsom Gucci og Kate Spade vil du finde her. Alt til stærkt reducerede priser. Ej at forglemme er Marshall’s som kører samme koncept som TjMaxx og Burlington (som du finder flere steder i NY)
Ind i mellem disse store butikker vil du finde et hav af andre interessante butikker, hvor du kan shoppe løs.

 

& Other Stories og butikken COS er bare nogle få af de mange butikker du kan besøge på Fifth avenue.

5th & Madison avenues – Manhattan, NY

Disse avenues og gaderne omkring er hvor du finder et kæmpe udvalg af designers boutiques, luksus varer, upscale shopping. Der er også butikker for den almindelige lønmodtager, men hvad der er særligt i området her er hvor tæt alle butikker er på hinanden. Ikke nok med at du kan finde de store luksus department stores som Saks Fifth avenue, Barney’s og Bergdorf Goodman, så kan du også finde Apple Store, Gap, Hugo Boss, Salvatore Ferragamo, Cartier, Bottega Veneta osv osv osv. 5th avenue er synonym med shopping, så selvom du ikke får handlet så meget så er det en oplevelse bare at slentre op og ned ad gaden. 57th street som løber mellem 5th og Madison bliver også kaldt Billionaire’s Row (Milliadær Strædet) af særlig årsag. Det er f.eks. her hvor man kan få “Morgenmad hos Tiffany’s”, på hjørnet af 5th og 57th street. (ps. det er naturligvis en henvisning til filmen “Breakfast at Tiffany’s” med Audrey Hepburn)
Du kan tage F-toget til Lexington Ave/63rd Street, eller E og M til Fifth Ave/53rd Street, N, Q, og R til Fifth Ave/59th Street, 4, 5, og 6 til Lexington Ave/59th Street.

 

125th Street Harlem – Manhattan, NY

Harlem har siden 1920erne været synonym med kreativitet og kultur. Mange glemmer dog at sætte en tur til Harlem på programmet, måske pga. fejlinformering. Harlem er i den grad et besøg værd. Som tour guides giver vi mange ture i Harlem og Uptown Manhattan, og vil med glæde vise dig rundt også. Men, når det kommer til shopping kan du snildt tage enten A, B, C, D eller 2 og 3 toget til 125th Street og begynde og gå op og ned ad gaden. Udover at du vil kunne fornemme lidt af Harlem’s ånd vil du også kunne shoppe i MAC, DSW, GAP Outlet, Banana Republic, Old Navy’s, Footlocker, Marshall’s og en masse lokale butikker der sælger tøj, sko, makeup osv. Ind i mellem shoppingen, kan du spise frokost på Sylvia’s – Queen of Soulfood eller Red Rooster.

Chelsea – Manhattan, NY

Chelsea er et af de dyreste nabolag i New York at bo i, men også et af de lækreste områder at gå rundt og udforske. Her vil du finde et virvar af vintage stores, high-end designer boutiques og selvfølgelig Chelsea Market. Chelsea Market er en gammel fabrik hvor Nabisco Biscout Company hørte til, dvs. det er her de plejede at producerer småkager, kiks og andet godt. Derfor er det også passende, at den gamle fabrik idag er lavet om til et paradis for ‘foodies’ og alle der har en sofistikeret smag. Udover de mange forskellige butikker, shops og andet godt man finder i Chelsea (blandt andet lækre restauranter og trendy barer) så er det jo også her at “The High Line” er at finde.

Offentlig transport gør det nemt at komme til Chelsea; du kan tage F, M, L, A, C, E til 14th street. L til 8th ave eller 1 og 2 til 18th Street. Derfra kan du gå direkte til Chelsea Market som ligger på blokken mellem 9. og 10. avenue, og 15 og 16. gade.


Husk at følg os på www.facebook.com/turistinewyork og www.instagram.com/danishtourguideusa – det er her vi er mest aktive, og her du vil få direkte indblik i nuværende situation i New York City. 

Kan du li’ vores arbejde? Støt os ved at give en skilling på vores online drikkepenge side: www.buymeacoffee.com/danishtourguide – eller, og selvfølglig langt bedre ved at booke en af vores sightseeing tours eller rejseservices.

 

4 gode hoteller | Gæsteindlæg – Turist i New York

4 gode hoteller | Gæsteindlæg – Turist i New York

Gæsteartikel fra Agoda.dk New York er kendt som byen der aldrig sover. Men selvom den amerikanske storby altid er aktiv og fuld af muligheder for spændende oplevelser, så trænger de fleste personer nok alligevel på et tidspunkt til fred og ro....

read more
Legetøjsbutikker i NYC

Legetøjsbutikker i NYC

(Opdateret december 2019) For turister der rejste med børn, var det i mange år essentielt at besøge Toys' R Us på Times Square og FAO Schwarz ved 5th avenue i forbindelse med et besøg i New York. Mange guide bøger, og artikler rundt omkring på...

read more