Uptown’s Højdepunkter – Harlem tour med dansk guide

Uptown’s Højdepunkter – Harlem tour med dansk guide

Redigeret 5 februar 2020
Uptown's Højdepunkter - Harlem Turist i New York
Vi har givet tours i Harlem i snart 4 år nu med stor succes. Det er en af de tours vi anbefaler, når folk spørger hvilke af vores tours der er gode til unge mennesker. Det betyder dog ikke, at vore øvrige tours ikke er –  blot at Harlem vitterligt er interessant og vi synes det er vigtigt at ændre de fordomme folk har omkring Harlem fra film og TV.

Vi mødes på hjørnet af Lenox Avenue og W116th Street, ved CVS butikken. Du skal bestille adgang til turen på forhånd. Når vi mødes taler vi om vores forestillinger om Harlem, fordomme og generel viden. Så går turen til et nærtliggende afrikansk marked, som tilbyder en masse afrikanske, autentiske produkter. Efter besøget der, går vi igennem området der er kendt som Little Senegal hvorefter vi bevæger os mod kernen af Harlem. Vi kommer forbi flere kirker og historisk vigtige “seværdigheder” undervejs. I får mulighed for at se the Apollo Theater.
Alt efter gruppens temperament og interesser justerer vi ruten således at der enten er tid til et hurtig kig i en af de cool shoe shops (eller det kan gøres på egen hånd efter).
Alt andet lige dækker vi historien fra start til slut – så meget vi kan dække på 2 timer. Hollændernes landbrug, slaveriets ophørelse, Harlem Renaissance, byens forfald i 70erne og 80erne. Og sidst men ikke mindst, den kraftige oprydning af NYCs gader i 90erne under ledelse af borgmester Rudy Giuliani frem til … ja, hvordan Harlem i virkeligheden skal ses i 2020.

Ses vi?

Vores offentlige tours varierer i løbet af året, så ser du ikke en offentlige tour på programmet så book en privat tour.
Vi anbefaler til hver en tid, at booke i god tid – det gør sig også gældende med private tours, da vi kun er to dansktalende guide i hele NYC. Vi kan dog altid sørge for, at en engelsktalende guide dækker turen.

 

Prisen er $35 per person (plus servicegebyr) eller $200 for en privat tour for op til 8 personer.

Vil du deltage i en offentlig Harlem tour i 2020? Udfyld vores formular her på siden: Offentlige tours 2020

Private tours kan skræddersyes mht. mødested (vil I have vi mødes på jeres hotel og sammen følges til Harlem?) tidspunkt og eventuel forlængelse (deltag i Gospel før eller efter vores tour, inkluder en frokost med os på vores favorit fransk-senegalesiske restaurant, eller kombiner Harlem med en af vores andre tours i NYC)

Du kan booke her: Book nu eller, hvis du vil spare service gebyret ved betaling via MobilePay (faktura sendes). Send en besked, hvis det gør sig gældende!

By DennisInAmsterdam – Flickr, CC BY-SA 2.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=1989660

 

Brooklyn Heights & DUMBO med dansk guide

Brooklyn Heights & DUMBO med dansk guide

Da vi startede med vores guidede ture på dansk tilbage i 2012, var fokus udelukkende på Queens. Og med god grund. Men, der er jo mange spændende nabolag i New York City som bør udforskes særligt med en kyndig, lokalkendt guide.

Brooklyn Heights & DUMBO nabolagene i det nordvestlige Brooklyn er egentlig ret kendte. De er trendy. Kendt for rustikke food halls, små cafeer, sømandskirken, broer, toppede brosten og noget med en is-fabrik. Men de fleste turister, har ingen ide om hvordan disse områder har udviklet sig gennem tiderne, ingen ide om historien bag. Og det er en skam. Så har du lyst til at komme lidt bag facaden, grave lidt dybere og få flere oplevelser med så burde du komme med på vores hyggelige byvandring.

Vi tilbyder sightseeing på flere sprog. Her ses vores guide Ryan (venstre) på en spansk tour.

Vores dygtige guide Else Grotrian har boet i Brooklyn Heights i over 30 år. Hun har erhvervet sig viden om området, og kan fortælle historier du ikke finder i en guidebog.

Det er også derfor jeg er glad for, at Else igen vil dække lidt danske tours for os … Den første bliver d. 10 september kl 10-12.

Jeg håber du har lyst til at tage med på denne tour, eller bestille din egen tour på et tidspunkt der passer dig.

–> Køb billet nu!

En glad familie på tour i Brooklyn Heights & DUMBO

Talk shows i New York

Talk shows i New York

I studiet hos Dr. Oz. Man må ikke tage billeder … men jeg nåede det lige alligevel.

Hvor har jeg mange gange fået spørgsmålet, om hvordan man får billetter til nogle af de talkshows og TV-udsendelser der bliver produceret i New York City med LIVE publikum.

Det kan du godt få, og det er også gratis at deltage. Nogle shows kan du endda få betaling for at deltage i, mens der er en stor sandsynlighed for at få en gave hvis du deltager i andre.

Dr. Oz Show er et af de lettere shows at få billetter til.

Jeg har selv deltaget i tre forskellige i NY (og to styks i Los Angeles) men jeg ærgrer mig bittert over at jeg aldrig fik muligheden for at deltage i Late Night Show med David Letterman.

Hvordan gør man

Dem alle gerne vil ind til, er dem hvor der ofte har besøg af tidens mest kendte gæster og de shows der bliver sendt verden over. Shows som The Tonight Show med Jimmy Fallon, The View, Late Night with Seth Meyers, Late Show with Stephen Colbert, The Daily Show with Trevor Noah og ej at forglemme Saturday Night Live. — Desværre er det også de shows, der er sværest at komme ind til og sandsynligheden for at du tilfældigvis får en billet tilbudt på det tidspunkt, du er i New York er meget lille. Det betyder selvfølgelig ikke, at alt håb er ude.

Køen til at komme ind til Rachael Ray show. Man kan også stå standby her, hvis ikke man har en billet men gerne vil forsøge sig.

Sørg for at skrive dig op, i god tid. Så får du emails tilsendt med ledige shows, eller du får mulighed for at lægge billet ind på datoer der passer dig. Så handler det blot om, at være heldig. Du kan også skrive dig op, eller stå i kø for standby tickets.

Dr. Oz Show og Rachael Ray er de to shows jeg selv har deltaget i flere gange. Jeg får tilsendt emails med ledige shows, og fordi jeg har deltaget før plejer jeg at få billetter igen. Hvis du gerne vil deltage i et af de shows, så send mig en besked og så kan jeg videresende dem til dig, når det er jeg får dem.
Jeg var også heldig, at deltage i ‘How To Be a Millionaire’ tilbage i 2010. Der gik jeg bare ned af gaden, og der var nogle medarbejdere der stod og delte billetter ud.

I mens vi venter på at komme ind i Rachael Ray showet, får vi klare instrukser om at billedtagning ikke er tilladt. Hvis vi bliver taget med vores telefon ude, bliver vi sendt væk.

Links til shows
Alle shows jeg har nævnt i ovenstående paragraf er links, som du kan klikke dig ind på og skaffe billetter.  Derudover kan du også læse mere og tilmelde dig forskellige shows via nedenstående links.

Den ultimative hjemmeside, at søge shows og prøve at skaffe billetter på bestemte datoer: http://1iota.com

ABC’s shows med lidt instruktioner, og kontaktoplysninger ift. at skaffe billetter: https://abc.go.com/tv-ticket-request 

Denne her side, giver dig et overblik over shows i forskellige byer: https://onlocationvacations.com/2010/02/20/studio-audience-member/

Offentlige tours 2019

Offentlige tours 2019

 

Gruppe tour – Turist i New York

Herunder vil du kunne se hvilke offentlige tours der pt. er på programmet og vi opfordrer dig til at booke så hurtigt som muligt da vi tager forbehold for ændringer.

De offentlige tours er primært tilgængelige ved ferier og helligdage.
Vi opfordrer altid til, at booke en privat tour. En tour, der er skræddersyet og tilpasset jeres behov kun for jer og jeres rejsefæller. Dem kan I finde året rundt, under ‘Design din egen tour’.

I kan læse om alle tour muligheder her: https://www.turistinewyork.dk/sightseeing-paa-dansk/

Offentlige tours 2019

Skal du til Las Vegas? Vores tour kalender er også blevet opdateret der: Las Vegas Walking tour med dansk guide

Tidligere tours slettet


Uptown’s Højdepunkter – Harlem

15 september

Midtown’s Vidundere

12 September
3 og 9 oktober

– som aften tours.

Brooklyn Heights & DUMBO

10 september

Chinatown & Little Italy

11 oktober

Taste of Queens

13 september


Alle offentlige tours udbydes med forbehold for sidste øjebliks ændringer.

Oplev Midtown’s vidundere med dansk guide

Oplev Midtown’s vidundere med dansk guide

Den klassiske sightseeing tour med dansk guide, må uden tvivl være vores Midtown’s Vidundere tour. Den er oplagt, for jer der enten kun er i byen i et par dage og gerne vil have oplevet alle de vigtige attraktioner i Midtown. Eller for jer, som er førstegangsbesøgende og ikke vil gå glip af noget. Eller … i virkeligheden for alle, som godt kan li’ at få mere baggrundsviden om områder som er stærkt besøgte af turister.

Vores Midtown’s Vidundere tour bliver udbudt som offentlig tour i højsæsonen, eller ved travle perioder men kan også bookes som privat tour hele året rundt. Du kan også vælge, at forene den med andre områder i byen ved at Designe din egen tour, og på den måde opleve mere.

Ind i mellem tilbyder vi Midtown’s Vidundere som en aftentur, for er der noget område på Manhattan som indbyder til en aften tour så er det her! Med lys og farver, er det helt optimalt! Og meget, meget sikkert!

Du får set Times Square, Theater District, Rockefeller Center, Bryant Park, Chrysler Building og Grand Central Terminal. Plus det løse. Historie, kultur og vores sædvanlige “hvordan er det at bo i New York” snak er alt sammen en del af turen.

Turen tager ca. 2 timer, og koser $35 per person eller $200 som privat tour for alle rejsende.

Du kan se på kalenderen hvornår den næste ledige offentlige tour er, eller bestille din egen privat tour. Overvej dog også, om en skræddersyet tour for dig og dine medrejsende ikke er den bedste løsning!

Bestil din tour nu

 

Chinatown & Little Italy tour med dansk guide

Chinatown & Little Italy tour med dansk guide

Little Italy … er meget lille. Chinatown bliver større og større. Men, hvis man gerne vil se og opleve hvad der gør disse to nabolag unikke, trods de mange souvenir butikker så bør man tage med på vores ultra populære Chinatown & Little Italy tour!

Vi startede ud med sightseeing i Queens tilbage i 2012, men med årene er der også kommet sightseeing på Manhattan og i Brooklyn. Vi er også friske på, at lade dig designe din helt egen tour hvor vi evt. tager en tour til Arthur Avenue (italiensk område) i the Bronx eller en tour til Staten Island, hvor du kan afslutte dagen i det splinternye Empire Outlet – NYC’s første.

 

Nå, men dette blogindlæg skal altså gøre dig interesseret i at tage med på vores Chinatown & Little Italy walking tour som bliver udbudt som offentlig tour i højsæson, og ved andre travle perioder eller som privat tour året rundt.

Den varer 2 timer, og prisen er $35/person for den offentlige tour, eller $200 for en privat tour der evt. kan udvides til en fire timers tour med Downtown, Financial District, 9/11 Memorial og Staten Island Ferry til $350 for hele jeres gruppe af rejsende.

 

Norske turister på tour i Chinatown med os!

 

På vores offentlige tour mødes vi på hjørnet af Broadway og Canal Street ved Bank of America lige ved siden af Canal St station, hvor både N, Q, R, W togene stopper.
Vi starter ud med at tale om, hvorfor Canal Street hedder Canal Street og hvor nabolagene vi skal besøge, ligger i forhold til hvad I ellers kender til.

Vi vil fortælle jer den kortere udgave, af den lange historie omkring hvorfor disse gader blev til Chinatown og hvorfor der er så lidt tilbage af det italienske. Vi vil også tale om Five Points slumkvarteret, Jakob Riis’ rolle i området og immigration både den gang og i dag. Vi vil tale om hvad det var, der gjorde at kineserne i så stor grad bosatte sig i netop de få gader der udgjorde Chinatown for over 100 år siden.

Vi besøger også 1-2 butikker hvor du har mulighed for at kigge, blive forarget eller måske fristet.

Sidst men ikke mindst, udover historien og kulturen så leverer vi også en god dosis af generel New York viden. F.eks. er det et klassisk spørgsmål; hvordan det er at bo i New York. Det er der også plads, til at få besvaret.

Selvfølgelig anbefaler vi en privat tour, da der er mere fleksibilitet og I deler ikke turen med andre end dem I selv har valgt at rejse med! Hvis du booker en privat tour, kan vi udvide turen med et besøg på Wo Hop som er den mærkeligste, hyggeligste kælder restaurant. Vi kan også vælge at tage på Lombardi i Little Italy hvis pizza mere er jeres ‘ting’.

Uanset hvad, så ved vi at I ikke vil blive skuffet over en tour med os – vi får gang på gang af vide, at Chinatown & Little Italy oplevelsen ikke havde været det samme uden en lokalkyndig tour guide.

Se kalenderen for næste ledige offentlige Chinatown & Little Italy tour. Det er muligt, du skal bladre i månederne. Du kan også vælge at udvide turen, som beskrevet ovenover ved at  Designe din egen tour 

Bestil din tour nu