Om Turist i New York

Hvad er ‘Turist i New York’ for en størrelse?

Turist i New York er en turismevirksomhed beliggende i Queens, NY og er et online concierge og sightseeing firma. Visionen bag virksomheden er at forene de services en rejsekonsulent tilbyder med de services en hotel concierge tilbyder. Vi er registreret i New York Stat under navnet: The Danish Tour Guide USA LLC

Vi kan meget, men da vi ikke er et rejseselskab er vi ikke behjælpelige med hotel og fly. Det lader vi rejseselskaberne om da de har de helt rigtige forsikringer og kontrakter. Eller, du kan gøre det selv! Du kan dog indhente gratis tilbud, fra vores samarbejdspartner: Få uforpligtende tilbud

Til gengæld tilbyder vi dig forskellige services både online og offline. Vi hjælper dig fra begyndelsen af dine overvejelser omkring en New York rejse, indtil du er i New York og endda mens du er her! Vi har ikke en app og vi er ikke drevet af et marketing team med hovedsæde i Europa, med mange ansatte.
Virksomheden er drevet af Maria-Leena Kerr som med flere års uddannelse og erfaring indenfor rejsebranchen i ryggen deler hendes store passion for New York City med jer! Vores guides og partners er alle i New York City og efterlever byens reglementer omkring licensure og forsikringer. 

Hvad tilbyder vi?

Hjemmesiden her er ikke blot en blog, hvor du kan læse om gode oplevelser i New York, men skal bruges som et opslagsværk til at finde gode råd, vejledning og information til at planlægge jeres rejse til New York. Og, derudover som en markedsplads for køb af sightseeing ture og andre services.
Vi ønsker du får en lettere og mere fornøjelig planlægning af rejsen samt at give dig inspiration til unikke og individuelle oplevelser der vil gøre ferien helt perfekt.

Artikler, information og andet du finder på hjemmesiden er ganske gratis – men ønsker du yderligere hjælp og vejledning, tilbyder vi dig vores concierge services der knytter dig til en New York Ekspert som vil bruge tid og energi – på dig!  Du kan finde dem der på siden: Vores Concierge Services

Derudover, tilbyder vi guidede sightseeing tours med autoriserede kvalitets guides. Alt efter sæson, og travlhed tilbyder vi enten offentlige walking tours hvor op til 15 kan tilmelde sig, eller private tours året rundt. Disse tours er i diverse spændende nabolag enten i Queens, Brooklyn eller Manhattan. Se her: Sightseeing i New York

Hvis I rejser flere sammen, eller du helst vil have en tour kun for dig selv så skræddersyer vi også sightseeing tours der passer til dine behov.

Sidst men ikke mindst arbejder vi med firmaer, institutioner og skoler ifm. deres rejser til New York. Du kan læse mere om disse her: Design din egen tour! og Grupperejser & studieture

For yderligere spørgsmål, venligst kontakt os per mail på frontdesk@turistinewyork.dk og ‘Følg os’: Turist i New York på Facebook

Indehaver:

Maria-Leena Kerr, tog til New York City første gang i 2006, og forelskede sig øjeblikkeligt i den fantastiske storby. De efterfølgende knap fem år, blev fyldt med yderligere tretten rejser som turist indtil hun bosatte sig i Queens, NY, sommeren 2011. Hun har en 2-årig international serviceøkonom uddannelse bag sig, indenfor hotel og turisme fra Hotel-og Restaurantskolen i København.

Fra 2012 til 2015 studerede hun på City University of New York og dimitterede i sommeren 2015 med ære (Magna Cum Laude & Dean’s List) med en BA indenfor hotel, turisme og iværksætteri. Hun er autoriseret New York City Sightseeing guide, medlem af Guides Association of New York (GANYC), og en del af “Multi-Lingual Committee” som er et udvalg bestående af fler-sprogede tour guides. Se hendes profil der: https://www.ganyc.org/maria-leena-kerr

Hun er erfaren indenfor flere områder i USA, både på øst- og vestkyst. 

Hun har arbejder for flere andre firmaer, som tour guide bl.a. flere danske rejsebureauer.  I maj 2022, blev hun tilbudt en fast stilling som City Operations Manager for et globalt tour firma, med kontorer i New York. Hun er stadig meget engageret i hendes firma men har taget et skridt tilbage og er ikke fast tour guide længere.

 

 



Vi er stolte medlemmer af Guides Association of New York City
En organization der gør at vi holder os ajourført med hvad der rører sig i byen og
vi får løbende tilbud om træning og kurser og events, til at gøre os bedre guides.

 

Museum Mile Festival 2022

Museum Mile Festival 2022

Museum Mile Festival 2022 New York City's Museum Mile strækker sig næsten to kilometer, fra 82. gade til 105. gade (nogle mener helt op til 110. gade) på Upper East Side's 5th avenue. Det er her I finder nogle af verdens vigtigste, flotteste og...

read more
Store ændringer

Store ændringer

Hvis du har fulgt mig i årenes løb, så har du sikkert allerede fundet ud af at der er sket store ændringer i mit liv. Hvis du er ny på siden, ved du måske ikke hvem jeg er! (Jeg er danske Maria, der har boet i USA i 11 år og er turisme...

read more
12 knap-så-klassiske Manhattan oplevelser

12 knap-så-klassiske Manhattan oplevelser

Jeg forstår godt, at man som turist har fokus på Manhattan men I må også forstå os lokale, når vi siger at der er massevis af gode oplevelser og mulighed for at opleve “autentisk NYC” når man kommer ud til de øvrige boroughs. Men når det så er...

read more
%d bloggers like this: