Jeg tror, det er på tide at jeg adresserer emnet “AIRBNB” eller “SHARED-ECONOMY APARTMENT RENTAL” eller blot “ER DET ULOVLIGT I NEW YORK?”!

Både ja og nej.

Airbnb er et smart koncept, hvor både private og turister kan få glæde af hinanden. Dette foregår selvfølgelig ved 1) udlejer lejer et rum/værelse/lejlighed ud og rejsende lejer sig ind. Og 2) Rejsende får mulighed for, at bo et sted der måske er mere autentisk og mere billigt end på et hotel, eller måske er det bare et totalt unikt udlejningssted og udlejer tjener penge!

Det er da dejligt for alle?

Desværre, dog forståeligt er Airbnb og lignende Shared-Economoy udlejnings-sites løbet ind i problemer. Sikkerhed, skatter og regulationer. Hotel branchen er ikke glade for denne type konkurrence, og det er da forståeligt at man bør underlægge visse regulationer og sikkerhedsforanstaltninger for at tilgodese fremmede og lokale.

Airbnb New York

Hvorvidt  om Airbnb eller tilsvarende er ulovlige kan jeg kun sige, at visse destinationer inkl. New York har nu love i kraft der som en udlejer skal indordne sig under. En af tingene, er bl.a. at man ikke bare må leje hele sin lejlighed ud, med mindre man opgiver det som et hotel/hostel. Og selvfølgelig har tilladelse til det fra boligforeningen, hvilket man oftest ikke har. De sidste 3 gange jeg har underskrevet en regulær lejekontrakt har der været et underemne omkring udlejning på Airbnb og lignende – ikke lovligt!

Det betyder desværre at de fleste “Hele lejligheder” du ser på Airbnb i New York er ulovlige, men at udlejer “tager chancen”! Betyder det så, at det er ulovligt for dig? Nej. Du risikerer max. at et lejemål måske bliver aflyst, i tilfældet af at udlejer bliver opdaget. Det er selvfølgelig irriterende, hvis det er i sidste øjeblik men Airbnb er heldigvis gode til, at servicere hvilket som helst behov du måtte have.

Jeg har selv udlejet via Airbnb, og lejet gennem Airbnb og Roomorama (tilsvarende) den gang det eksisterede.

At leje et værelse ud, mens man stadig selv bor i lejligheden er oftest helt lovligt.

Det var en stor hjælp for mig, at få de ekstra penge som international studerende i New York. Jeg havde en stue, og soveværelse. Jeg lejede en luftmadras ud, til danske Au Pairs primært. De havde et sikkert, godt, rent og hyggeligt sted at bo under deres ophold i NY og jeg fik $35-$40 per nat ind på kontoen som gjorde en stor forskel på de $3000/månedlige regninger jeg havde.

 

Jeg havde min første ‘Shared Economy Rental Experience’ i 2010 med Roomorama som valgte at lukke dørene, pga. konkurrence. Om ikke andet, den gang lejede jeg et værelse i Park Slope, Brooklyn hos en franskmand der havde 2 andre værelser udlejet. Det var omkring $600/måneden, for et værelse kun med plads til seng og skrivebord og uden air conditioner i juni/juli måned. Hårdt! Adgang til køkken (som var rigtig godt) og badeværelse uden vindue (som bar præg af 3 franskmænd). Området var fedt! Jeg har super gode minder, fra det ophold!

 

Siden hen har jeg også lejet Aibnb’s i Boston, flere forskellige steder i Californien og i Las Vegas og i Danmark! Alle fine oplevelser!

 

Men hvad så nu, når man gerne vil leje en lejlighed i New York? Nej, det er ikke ulovligt for dig som turist men der er en stor chance for, at udlejer ikke må leje den til dig på under 30 dage. Skal du være ligeglad? Tja.  Du ryger ikke lovligt set i fælden, men kan selvfølgelig risiker et afbud – og du vil nok også opleve, at udlejer beder dig om at sige at du er “ven af familien”! Det kan du sagtens gøre – og nyde dit ophold.

Jeg står selv nu, efter at være flyttet til Las Vegas, Nevada for to måneder siden at skulle leje et værelse via Airbnb når jeg kommer ind for at varetage tours. Er jeg nervøs om, det er et lovligt lejemål eller ej? Nix. Booker jeg det snarest? Jep!

 

 

Jeg tror, at så længe man er klar over hvad reglerne er og er forberedt på den lille chance der er  for, at udlejer aflyser og/eller beder dig om at sige du er familie/ven af familien hvis nogen spørger dig så book endelig!

 

Og har du lyst til at prøve lykken, og opleve et mere lokalt nabolag i NYC, så er Airbnb vejen frem. Du får $40 i rejse-kredit, hvis du benytter dig af mit velkomst link – og jeg får $20 rabat på mit ophold – så det er win-win situation!

Se hvilke muligheder du har, og tilmeld dig Airbnb her: www.airbnb.com

 

Ses vi i New York? Book din sightseeing nu: Sightseeing med dansk guide!