Sightseeing på dansk

Sightseeing med danske guides i New York City

Vi specialiserer os i, at tilbyde sightseeing med dansktalende guides i New York City (og Las Vegas) og det har vi gjort siden 2012!
Men vores rådgivning og hjælp til planlægning af New York rejser begyndte allerede i 2010.

Igennem årene har tusindvis af danskere haft glæde af vores services og vi ser frem til, at du også vil få en endnu mere positiv oplevelse med New York ved at komme med på tour med vores dansktalende guides.


Glem alt om, at stå som sild i en tønde mens du forsøger at lytte efter hvad din guide fortæller dig. Vores tours er ikke kedelige, men vi leverer historien, anekdoten og de kulturelle forskelle mellem New York og Danmark på et sølvfad!
Med vores skræddersyede tours er der plads til dig, dine spørgsmål og dine præferencer da vi tilrettelægger den så den passer helt ind i dine behov!


Vores offentlige tours er dem, hvor flere kan tilmelde sig. Vi har et udvalg af 6 forskellige, som bliver udbudt ofte i højsæsonen – og ved efterspørgsel. Hvis ikke, du ser en offentlig tour i det tidsrum du er i New York så sætter vi den gerne på programmet - tøv ikke med at sende os en kommentar.

Oftest er de bedste tours dog dem, som er private og skræddersyet til familiens eller gruppens behov og interesser. Vi kalder dem: Design din egen tour!

Når vi ikke giver sightseeing, eller arbejder på diverse rejserelaterede concierge services - så arbejder vi med rejsebureauer med gruppe tours. Det er derfor vigtigt, at I er hurtigt ude og booker tours så snart I ved at I skal til byen. For så er mulighederne, for vores ledighed meget større! 🙂

Klik dig ind på nedenstående links for at læse mere om vores forskellige tours og for at booke direkte!

SPAR 30% på vores offentlige tours i resten af 2018 og hele 2019 – men tøv ikke med at bestille, da rabatkoden kun dur i begrænset periode: BLKFRI18

Queens tours ... mest forskelligartede borough i NYC!

Taste of Queens turen er vores mest populære tour af alle! Det er den første tour vi satte på programmet, og den mest bookede! Hvorfor? Denne tur inkludere besøg af tre nabolag / "neighborhoods" som hver især er hel unik i forhold til kultur, arkitektur og mad.
Jeres guide vil fortælle om New Yorks historie, Queens' historie og tage jer med rundt i det som mange kalder "The Real New York". Udtrykket "Taste of Queens" skal forstås som værende en smagsprøve på den kulturelle mangfoldighed der er at finde i Queens. Vi vil også stoppe og få mad undervejs, alt efter interesse. (mad & drikke er ikke inkluderet i prisen).
Book online nu!

Forest Hills & Corona touren er en kortere introduktion til bydelen Queens, men den byder på introduktion til to nabolag i Queens som er utrolig kontrastrige og fuld af historie. Du får mulighed for at smage på "Kongen af Queens" is, få fantastiske billeder af den store globus i Flushing Meadow Corona Park og et besøg på Queens museum hvor I kan se byen lidt fra oven. En ideel tour til børnefamilier! Udbydes kun ved forespørgsel!
Book online nu!

Turist i New York - The Danish Tour Guide

Manhattan tours

Uptown's Højdepunkter byder turister på en masse ukendte områder, flot arkitektur, spændende historie og et virvar af kulturelle forskelle. På denne tur vil vi besøge nogle af de ukendte steder i Harlem og måske se et par af de mere kendte attraktioner ligeledes. Vi vil tale Harlem Renaissance, civile rettigheder og nutidens omvæltning af området. Vi vil dog også gå yderligere nordpå og opleve områder der er kendt for kulturelle diversitet.
Book online nu!

Midtown's Vidundere rummer nogle af de mest fantastiske bygninger og historier. Er det din første tur til New York? Er du her kun i få dage? Eller kunne du bare godt tænke dig at få set en hel masse, mens en dansk guide fortæller dig historien bag nogle af Manhattans mest kendte bygninger og områder? - Så er denne walking tour på Manhattan den rette tur for dig. Vi mødes et belejligt sted, og så færdes vi til fods rundt i midtowns gader. På turen vil vi bl.a. se: Grand Central Terminal, Times Square, Rockefeller Center, Empire State Building og meget meget mere.
Book online nu!

Downtown's Dybder introducerer jer til det originale New York, eller vi burde vel sige New Amsterdam! Vi vil vandre gennem nabolag, se kendte steder, mindre kendte steder og helt ukendte steder mens jeres tour guide vil fortælle jer om New York's historie helt tilbage fra 1600-tallet.
I vil have muligheden for at tage en tur med Staten Island Ferry, og se Frihedsgudinden eller slutte af på 9/11 Memorial hvor I på egen hånd kan tage på museet og/eller en tur op i One World Trade og se byen fra oven. Prisen for dette er ikke inkluderet, men vi kan arrangerer køb af billetter for jer!
Book online nu!

Chinatown og Little Italy på Manhattan opleves ofte fra den forkerte vinkel. Tag med os og lad os tale om historien bag immigrationen, kulturen og se på forskellene fra fortidens nabolag til nutidens turistfælde. Vi vil have mulighed for at shoppe i lokale butikker, efter eksotiske teer, krydderier og andet. Og måske få en snack eller to mens vi går rundt.
Book online nu!

The High Line & Chelsea er en kortere sightseeing tour (på 75 minutter) hvor du bliver introduceret til den flotte park, der er højt hævet over gaderne på de gamle jernbaneskinner. Du har mulighed for at afslutte på Chelsea Market hvor du kan handle ind, eller tag og spis frokost eller 'få en lille en' på en af de mange barer i området. Der er mange ting, man kan opleve i Chelsea og i de omkringliggende områder men fokus er på The High Line.
Book online nu!

Brooklyn tours ... dont 'fuhgettaboutit'

Brooklyn Heights & DUMBO touren tager dig over på den anden side af East River, og introducerer dig til nogle af de smukkeste kvarterer i Brooklyn. Få historie, anekdoter og sjove fortællinger om dette område af Brooklyn som er så eftertragtet. Turen går også til Brooklyn Bridge Park, hvor du har fantastisk udsigt til Manhattans Skyline.
Når turen er overstået har du måske lyst til at spise byens bedste pizza til frokost, og Brooklyn's Ice Cream Factory is til dessert og så brænde kalorierne af til slut med at krydse Brooklyn Bridge - det er op til dig selv - men vi tager dig direkte til lækkerierne!
Book online nu!

Williamsburg - den tidligere havnefront og etniske enklave af puertoricanere, dominikanere og hasidiske jøder er nu et af de hippeste områder i USA. Kom med på tur, og oplev en side af Williamsburg som du måske ikke lige havde forestillet dig. Jeres NYC autoriseret, dansk-talende lokal guide vil give jer indblik i hvordan Williamsburg engang var, hvad det er i dag, vise jer fede steder og flot udsigt over Manhattans skyline - og samtidig give jer en generel introduktion til Brooklyn i New York City. Turen er genial for jer, der har hørt en del om Williamsburg og gerne vil vide mere - for efter turen, får I mulighed for at shoppe og spise på det trendy Bedford Avenue.
Book online nu!

4 thoughts on “Sightseeing på dansk

Leave a Comment

%d bloggers like this: