Manhattan kan altså noget i december og januar måned. Masser af lys og god stemning, til trods for det kølige vejr. Hygge er i højsædet, og der er næsten ikke noget mere hyggeligt end en slentre tur med en god historie (og måske en kop et-eller-andet-varmt!)


Så lad os kombinere de to elementer på denne Manhattan Vinterhygge Tour med dansktalende tour guide, Maria-Leena Kerr torsdage kl 10:30, og engelsktalende guide fredage, lørdage og mandage kl 13:00 fra slut november til midt i januar. Fordelen ved afgangen kl 13:00 er at I vil få indgang til Top of the Rock cirka kl 15:00. Det betyder at I har mulighed for at opleve solnedgangen fra toppen.

Vi vil udforske hjertet af Manhattan og afslutte vores tour ved indgangen til Top of the Rock, som I vil besøge på egen hånd. Herfra vil I kunne nyde udsigten fra 260 meter oppe. Personligt synes jeg, at udsigten over Central Park er helt fantastisk.

Vi krydrer turen med særlige oplevelser man kun kan få på dette tidspunkt af året. Der er pyntet op, og julemarkedet i Bryant Park er åbent indtil 4 januar. Rockefeller juletræet bliver tændt d. 4 december og er tændt indtil et tidspunkt i januar (endelig slut dato er endnu ikke oplyst)

Se og hør om bl.a.
– Verdens største busterminal; Port Authority
– 42. gade frygtelige fortid
– Teater distriktet
– Times Square
– New York Public Library
– Bryant Park
– Rockefeller Center
– St. Patricks Cathedral
– 5th avenue
– Grand Central Terminal
– spontane og tilfældige New York City øjeblikke

Kom godt klædt på, og tag lidt kontanter med i lommen til hyggespise/drikke undervejs.

Turen er åben til offentligheden, og god for hele familien. Ønsker du turen som en privat tour på et andet tidspunkt med enten dansk, eller engelsktalende guide – så send os en email på frontdesk@turistinewyork.dk og vi vil sende et tilbud!

Turen varer cirka. 2 timer – ikke inklusiv tiden i Top of the Rock, hvor jeres guide ikke deltager, og I kan bruge så lang tid som I har lyst til. Ved turstart kl 13:00 vil I få indgang til Top of the Rock cirka kl 15:00, i tid til at opleve solnedgangen.

Bestil din tour nu!

Leder du efter den famøse Dyker Heights holiday lights tour i Brooklyn? Prøv denne: Dyker Heights Christmas Lights tour