… international studerende i USA!

Vigtige links

U.S Department of State – Student Visa
USCIS – Students and employment
Homeland Security – Study in The States
Danish Students Abroad Facebook-side

 

Studér i New York

For mange er det en drøm at studere i USA, eller mere specifikt i New York. Muligheden for at forene et ophold i verdens bedste by med et studie er helt fantastisk. Men det kræver en del tid, planlægning og tålmodighed! For nogle, kan et sprogskole ophold være vejen frem. Læs om Emma Sofia Quist’s oplevelse med EF Education her: EF Sprogskole i Tarrytown (gæsteblog)

For andre er udvekslingsforløb eller en hel kandidatgrad løsningen.

For Maria-Leena Kerr, indehaver og tour guide, var det en hel bachelor der var svaret på drømmen om at studere og bosætte sig i New York.

Nedenstående er baseret på egne erfaringer, og det må nødvendigvis tilføjes at der med tiden sker ændringer ift. lovgivning, pris satser og at andre forhold kan have ændret sig siden.

Maria-Leena Kerr beretter:
“Ganske hurtigt og kort fortalt: ansøgningen til New York City College of Technology blev indsendt i december 2010. TOEFL test blev taget i januar 2011, papirer fra tidligere uddannelser indsendt i periode februar til maj 2011. Optagelsesbrev modtaget i juni 2011. Visum ansøgning startet i september 2011. I november 2011 møde med internationale studievejleder og fik ordnet den financielle dokumentation, som skulle foreligges for at få Form I-20. SEVIS gebyret blev også betalt, og aftale på den amerikanske ambassade i Danmark blev booket til starten af januar. D. 3 januar 2012 interview på ambassaden med alle papirer og dokumentation, og blev godkendt til F-1 visum. Tog flyet tilbage til NY d. 14 januar og startede studiet i Hospitality Management d. 28 januar 2012. Har ikke været i Danmark siden. Juni 2015, dimiterede med ‘honors’, magna cum laude og på ‘Dean’s List’.
Jeg er en af de 8 internationale studerende hos City University of New York der er blevet portrætteret her: CUNY International Student Stories

1) Valg af uddannelse

Er du interesseret i at tage en hel uddannelse i New York, men har du ikke finanserne til at betale for en NYU eller Columbia uddannelse?

Søg ind hos City University of New York. I daglig tale kaldt CUNY. CUNY består af 24 forskellige insitutioner, og huser mere end en halv million studerende (hvoraf ca. 12.000 er internationale)

Her kan du finde uddannelse der konkurrerer på lige fod med alle de andre store universiteter, og vælger du den rigtige uddannelse vil du ikke både få national erkendelse, men også international. (Som f.eks. en bachelor i Hospitality Management som mig selv) Er du særligt interesseret business og økonomi er Baruch eller Hunter for dig! Tag og undersøg alle mulighederne via CUNY’s website. Den vej igennem, kan du finde ud af hvilket college tilbyder en uddannelse for dig!

Hvad der er godt ved CUNY er at det er meget billigere grundet det er en offentlig skole, men du får førsteklasses undervisning. Du smider ikke dine penge ud af vinduet, for en uddannelse der ikke vil blive anderkendt. Og rigtig mange af professorerne er NYU/Columbia graduates og jeg føler at jeg får samme kvalitetsundervisning – bare til nettopris! (Som eksempel kan jeg nævne min ene professor der har 3 kandidatgrad fra Columbia og en PhD. Han er så inspirerende at det er helt utroligt!)

Læs mere om CUNY her: City University of New York’s hjemmeside


2) Ansøgningsprocess (inkl. TOEFL)

Du har fundet den uddannelse, du er interesseret i. Du vil under “admission” kunne finde en “application” som du udfylder og betaler for. Ja, det koster penge at ansøge. I mit tilfælde hos CUNY kostede det mig $70. Husk at det vil tage meget lang tid, før du får svar. Du skal sørge for at eftersende kopi af tidligere diplomer – og de skal være forseglede. I mit tilfælde betød det, at jeg måtte kontakte den institution hvor jeg fik min HF og bede dem om at sende direkte til CUNY. Hos CUNY tager det 6-8 uger før de ved om de har modtaget alle dokumenter. Jeg ringede efter 6 uger, og de kunne ikke finde mig i systemet. Jeg ringede igen to uger senere, og de fortalte mig, at mit “high school diploma” aldrig var modtaget. Dette var efter deadline for ansøgning, men hos CUNY har det ikke den største betydning. Måske skal du være lidt mere obs hvis du søger ind hos f.eks. Columbia og NYU. Om ikke andet, så modtog CUNY endelig alle mine papirer – og de gik i gang med behandling af min ansøgning i maj 2011.
I mellemtiden, må du ikke glemme at du skal have en TOEFL test (test af dit engelsk niveau) Jeg tog til Malmø og tog den, og de sendte resultatet direkte til CUNY. Den koster penge ($260), men derudover er det ligetil. Der er forskellige krav til, hvor høj en score universitetet kræver for optagelse. I mit tilfælde var det 63 ud af 120, hvilket er i den lavere ende. Jeg fik 112.
Husk også, at du i mange tilfælde skal have en officiel evaluering af dine tidligere uddannelser. Dette er så din amerikanske uddannelsesinstitution er klar over hvad din tidligere uddannelse svarer til i amerikanske termer.

3) Finansiering

Du skal selv betale for din uddannelse, og det kan godt overraske een hvor dyrt det er at tage en uddannelse, særligt når vi som danskere er vant til at få vores uddannelse gratis.
Når det så er sagt, så kan det blive den bedste investering du nogensinde vil gøre. Og hvis du tillader rum tid, så er det muligt at lave en god opsparing, finde legater og måske få hjælp af forældre. Desuden har du mulighed for at søge SU og få den tildelt i op til 3 år. Der er legater at hente i USA også. Jeg fremsender gerne en liste, CUNY har udarbejdet.

Husk at før du overhovedet kommer i betragtning til at få dit visum, skal du have din økonomi godkendt af din uddannelsesinstitution herover. Her skal du vise at du har x-antal dollars at gøre godt med de 4 år bacheloren varer. Du skal vise det sort på hvidt for første år, og de antager således at dette regnskab også er gældende for efterfølgende år. Når du har vist det, får du dit I-20 du skal have med dig til dit visum interview på ambassaden. Mere om det senere. Den officielle process omkring visumansøgning kan du finde her (linket fra ambassadens hjemmeside)
http://ustraveldocs.com/dk/dk-niv-typefandm.asp

4) Visum ansøgning & ambassade interview

I juni 2011 modtog jeg endelig gode nyheder: Jeg var kommet ind. I brevet lå der en masse dokumenter, jeg skulle bruge ifm. visumansøgning. Jeg havde ikke tid nok, til at få styr på det inden efterårsemestret 2011.
Jeg skulle kunne bevise at jeg har min. $32,000 om året for at kunne få udstedt min Form I-20, som jeg skal tage med mig til ambassaden. Det er svært, men jeg klarede det.
Derefter udfyldte jeg DS-160 online, og betalte de penge den kostede ($160). Og jeg betalte vist $200 for I-901 SEVIS. Helt ærligt, kan jeg ikke huske at jeg pungede så mange penge ud – det blev helt rutine bare at følge listen over ting jeg skulle klare. Først herefter, kunne jeg booke en aftale hos ambassaden.
Læs mere om mine oplevelser omkring interviewet, mine oplevelser med at komme ind i landet med visum og generelt livet som international studerende i New York (på engelsk):
Min oplevelse på ambassaden: My F-1 visa interview
Ankomme i lufthavnen med visum: POE and other anecdotes
Studerende i NY: Student in New York
Livet som international studerende: Me as a F-1 student

5) Overhold reglerne for F-1

Der er begrænsninger du skal sørge for at overholde, så du ikke risikerer at blive frataget dit F-1 visum. Som udgangspunkt må du IKKE arbejde. Men, er det muligt for dig at få et studiejob på din skole, et såkaldt “On-Campus” job, så må du gerne tage det. Du skal dog stadig sørge for at tale med din DSO (International Student Advisor) hvis du får et job “On-Campus” da papirer skal udfyldes. Det er også først, hvis du får et job at du er tilladt at få et SSN (Social Security Number)
Du skal sørge for altid at være “full-time student”, undtagen hvis du dit sidste semester kun mangler 9 credits så er det OK at falde under “full-time” status. Du skal også sørge for have din I-20 udfyldt, hvis du skal rejse hjem på ferie – eller bare ud af landet på et eller andet tidspunkt i løbet af din studietid.
Der kan selvfølgelig være flere regler der gør sig gældende i dit tilfælde. Husk at lave din research!


6) SU og legater

Du kan ikke få SU med fra Danmark på Freshman year. Hvis du har tidligere uddannelse, dit nye studie er villig til at give dig merit for så du lander på sophomore year så skal du bede om dokumentation og fremsende det til SU.
Legater er også en mulighed, men erfaringerne viser at det er sværest at få legater til hele bachelor-uddannelser i udlandet. En simpel google-søgning vil give dig et virvar af legatmuligheder, eller du kan bruge legathåndbogen. Husk at nogle legater skal søges, inden du starter på dit studie.
Får du SU er det vigtigt du sender dokumentation for studie-aktivitet minimum 2 gange om året. Det er en simpel formular, du kan printe fra su.dk. Din International Student advisor burde kunne udfylde den for dig. Det er en god idé altid at have et godt forhold til din advisor, så du kan få hjælp.

7) CPT og OPT

CPT er Curricular Practical Training, hvilket er en arbejdsperiode du ofte tager ifm. praktik eller hvis du falder under meget seriøse økonomiske vilkår. Sidstnævnte er en svær ting at bevise, så regn ikke med at bruge det kort.
OPT er den lovlige periode du har lov til at arbejde, efter endt studie. Som regel er det 12 måneder. Du har kun omkring 60 dage efter endt uddannelse, til at have din OPT aftale på plads. Du må gerne indsende din ansøgning til OPT op til 90 dage før endt uddannelse. Det er din DSO (International Student Advisor) der skal stå for hjælp med papirerne. Du behøver ikke allerede have et job for at søge om OPT, men du må ikke være arbejdsløs længere end 90 dage mens du er i din OPT periode. Frivilligt arbejder vil dog tælle ind under OPT.
Det kan være svært at overbevise en arbejdsgiver, at du skal have et job når du kun kan arbejde i 12 måneder så begynd at søg i god tid. Og kryds fingre.
Nogle håber at blive sponsoreret for Green Card efter endt OPT, og andre vælger at tage tilbage til Danmark. Det er sidstnævnte, som er pointen i et F-1 visum. Denne type visum er et non-immigrant visum, og du bliver faktisk spurgt på ambassaden om du har intentioner om at blive i landet. Det har du selvfølgelig ikke! …

8) Nyd det!

Når alt er sagt og gjort, så er oplevelsen med at studere i USA overvældende, spændende og muligvis den bedste oplevelse i dit liv. Det handler ikke bare om at få en god uddannelse, men om at lære sig selv bedre at kende, forme det menneske man gerne vil være. Selvom det er meget hårdt til tider, så er det 99% af gangen hver en tåre, hver en stress-rynke og hver en frygt værd.
Nyd det! Værdsæt det! – “Go achieve that American dream!”