Udgivet i 2013 – links opdateret 2020

New York City er fantastisk, men efter at have boet her i halvandet år, glemmer jeg ind i mellem at tage mig tid til at udforske. Hverdagen bliver hurtigt optaget af transport t/f studiet og andre trivielle hverdagsting såsom at betale regninger, handle ind, vaske tøj etc.

Men her den anden dag, besluttede jeg mig til at tage en tur til South Street Seaport. Jeg havde været der lige efter Sandy havde hærget, i November  2012. Alt var stadig lukket ned, nærmest dødt. Pier 17 som altid har et mylder af mennesker var næsten ugenkendelig, havde det ikke været for de famøse store hvide bogstaver henover facaden. Her talte jeg med en sikkerhedsvagt, som fortalte mig at hele området var uden strøm, og pegede på nogle kæmpe store lastbiler og sagde: “All the buildings are being runned by generators”.

Så da jeg tog dertil igen to måneder efter, var jeg virkelig overrasket over at se South Street stadig værende mere eller mindre dødt – og de store lastbils-generatorer var der stadig. Pier 17 havde dog åbnet for business et par dage forinden.

Jeg gik forbi South Street Seaport Museet, bare for at tjekke. Har aldrig været derinde før, men jeg elsker at kigge på museumsbutikker. Derinde mødte jeg Meghan, som arbejder ved salgsdisken. Hun fortalte om efterveerne af Sandy – og fortalte mig at de regnede med at alle butikker og restauranter på South Street Seaport så småt vil begynde at åbne op igen til April.

Jeg fortalte hende om min store passion for New York, min uddannelse og om denne hjemmeside og Facebooksiden. Hun synes det var en god ide, og tilbød mig at komme ind og se museet. Jeg takkede ja!

Jeg blev så overrasket. Museet er ikke større end at interessen holdes gennem hele besøget (fik jeg fortalt, at jeg ikke er museums-interesseret?) Der er smukke gamle malerier, skulpturer og værktøjer der viser historien bag Lower Manhattan og skibsindustrien der var her.
Jeg var også virkelig, utrolig begejstret over deres 22-minuter video “Timescapes” hvor du får historien om New York fra de første Europæiske bosættere op til vores dage.

Der er for tiden også en udstilling kaldet “Streetshots/NYC” som er en udstilling af næsten 100 fotografers billeder der fanger essensen af NYC daglige liv. Der er mange sjove, flotte og interessante motiver i m

ellem. Så hvis du er foto-intresseret (men måske ikke historie-interesseret) er museet også et besøg værd for dig

Et absolut MUST-DO på din NYC ferie!

 

Pris: $20 for voksne, $14 for studerende. – Gratis adgang med dit New York Pass

Bemærk venligst at der pt. ikke er adgang til museet for gangbesværede. Deres elevator og rulletrapper er stadig ikke i brug.

Mere info:

South Street Seaport Museum: http://www.southstreetseaportmuseum.org/default.asp

South Street Seaport: http://www.southstreetseaport.com

Vil du gerne opleve New York City med en lokalkendt, dansktalende tour guide? Se vores udvalg: Guidede gåture