Sidste uge var jeg med en dansk kvinde og en kinesisk udvekslingsstuderende på museum. Jeg havde aldrig hørt om museet, men blev glædeligt overrasket. Tværs overfor Lincoln Center ligger det lille American Folk Art museum. Der er gratis entre, men giv alligevel en skilling inden du forlader museet.
Pt. er der udstilling af Bill Traylor’s værker. Udstillingen kører indtil d. 22 september 2013. Vi fik en tour af en meget kompetent dame, som fortalte om Bill Traylor’s liv efter at være blevet gjort fri fra slaveriet. Hun fortalte om hans mere end 1200 tegninger, hvordan han ønskede at tegne på brugt pap da han følte diverse skævheder i pappet, samt snavsede mærker gav ham inspiration. Hun fortalte at hans tegninger mens han levede ikke blev værdsat men idag kan gå for op til $250.000. Derefter gik vi rundt og så på et udvalg af tegningerne, og den lille gruppe af mennesker begyndte at analysere baggrunden for diverse tegninger. Det var virkelig interessant og en rørende tur.
Vi brugte også noget tid i museumsbutikken – for det skal man jo – og jeg talte med damen der arbejder der. Hun fortalte at butikken havde vundet en pris for værende en af de bedste museumsbutikker. Derudover fortalte hun mig, om diverse events museet har. Bl.a. Free Music Fridays, hvor der vil blive spillet go’ musik og være en vinbar. Hun fortalte at det altid var et tilløbsstykke. http://www.folkartmuseum.org/index.php?p=folk&id=2512
Jeg kan absolut anbefale dette lille museum. Jeg faldt i snak med en af de øvrige besøgende, og hun fortalte mig at der er en god tyrkisk restaurant kun få blokke derfra hvor man får fantastisk 2-retters frokost med et glas vin til kun $12.99. Jeg har stadig restauranten til gode, men hvis der er en af jer der får lyst til at udforske den, må I gerne sende en anbefaling retur.
Seven’s Turkisk Grill – på 72. gade mellem Amsterdam og Columbus avenues: http://www.seventurkishgrill.com
Tag 1 toget til 66 street – Lincoln center. Museet ligger på Columbus ave og 66. gade. Spørg en venlig New Yorker om han kan udpege museet for dig, hvis du ikke kan få øje på det.
Mere info: