Roosevelt Island Tramway er en af de der næsten gratis oplevelser man kan få i New York. Det koster nemlig kun et “swipe” på dit Metrocard så hvis du gør som jeg anbefaler de fleste turister at gøre, så har du et Unlimited Metrocard hvilket gør at turen over til Roosevelt Island er gratis. Hvis ikke, så skal du købe et metrocard og have fyldt $2.75 på for at tage derud.
Roosevelt Island er en smal ø, kun 3.2 km lang og 240 meter bred beliggende i East River mellem Manhattan og Queens. Øen kan du få adgang til via bil (men du skal parkere, da øen er stort set bilfri) og bus (Q102) fra Queens siden, via subway (F-toget stopper her) eller via The Tramway fra Manhattans 60. gade og 2. avenue (klik her for at se på Google Maps).
NYC Ferry har også et stop på øen, hvis du tager færgen fra Astoria, Queens. Ude på øen kan du benytte dig af den røde shuttle, Red Bus, som er gratis.
De fleste turister tager Roosevelt Island Tramway (på godt dansk, svævebanen) for at se udsigten over Manhattan men skynder sig også tilbage igen uden at bruge noget tid på øen. Det er synd, da der faktisk er mulighed for at gå en god tur langs vandet, spise lidt god mad og se nogle historiske bygninger. Små 14.000 mennesker bor på øen, så udover de turister der forvilder sig væk fra svævebanen så vil du virkelig opleve et helt unikt nabolag i New York City.
Øen har haft mange navne fra Minnehanonck som de indfødte kaldte den, Hollændernes Varkens Eylandt, Manning’s Island (se nedenunder) senere kendt som Blackwell Island efter nationens første konkrete sindssyge hospital til Welfare Island i det 20 århundrede efter de mange generelle hospitaler der lå her. I 1973 blev navnet dog officielt ændret til Roosevelt Island efter præsidenten Franklin D. Roosevelt.
Øen er ejet af New York City men New York Staten’s Urban Development Corporation har en 99 årige lejekontrakt der startede i 1969. Det er for det meste boliger på øen, omend planen er at Cornell Tech skal have et campus på øen. Det kommer dog til at tage lang tid, før det campus er bygget færdig så indtil videre kan man stadig fornemme det lokale. Hvis du gerne vil gå lidt på eventyr, så er følgende nogle interessante attraktioner at gå efter:
Four Freedoms Park på den sydlige spids af øen, en mindes park for Franklin D. Roosevelt – med helt kanon udsigt over East River, Queens og Manhattan: https://www.fdrfourfreedomspark.org/
Blackwell House som er det sjette ældste hus i NYC. Det går tilbage til 1796 og blev bygget af Jacob Blackwell – oldebarnet til Kaptain John Manning der i 1666 tog øen i besiddelse efter at englænderne havde kæmpet sig til New Amsterdam. Læs mere her: http://www.rihs.us/landmarks/blackwell_house.htm
Roosevelt Island Lighthouse bygget i 1872 og beliggende på den nordlige tip af øen. James Renwick Jr . var arkitekten og udover hans arbejde med andre bygninger på øen så er han også kendt som arkitekten bag St. Patrick’s Cathedral og Grace Church i Lower Manhattan. Det er 15 meter højt og bygget af sten. Det er så fint og hvis du er fan af Light Houses så må du besøge dette også! Se mere: http://lighthousefriends.com/light.asp?ID=753
Roosevelt Island Visual Art Association er også på øen (det ligger ligesom i navnet) og er et besøg værd hvis du er interesseret i lokal kunst da 35 lokale kunstnere er gået sammen om skabe en fælles platform for udvikling af kulturelle og uddannelsesmæssige events der forener det offentlige gennem kunst! Der er skiftende udstillinger og events, så det er en god ide at tjekke deres hjemmeside for mere information: http://rivaa.com/
Ruinerne af ‘Smallpox Hospital’ (koppeinfektion) åbner vinduet en lille smule til øens historie som Welfare Island. Hospitalet blev også designet af førnævnte arkitekt James Renwick Jr. og var i brug fra 1856-1875 hvorefter hospitalet blev rykket væk, og bygningen blev brugt som sovesal for sygeplejersker. I 1950erne var bygningen blevet efterladt og kraftigt forfaldent. I 1975 tog byens fredningskommitee dog fat i bygningen og den blev fredet. Murene blev forstærkede for at forhindre deres yderligere forfald men andet er der ikke gjort for at bevare bygningen. Det er derfor kun nogle enkelte ydermure der står idag – bag et hegn på den sydlige spids af Roosevelt Island. Læs mere her: https://www.atlasobscura.com/places/roosevelt-island-smallpox-hospital-ruins
Du kan læse mere om øens historie her: https://web.archive.org/web/20150507010705/http://old.nyc10044.com/timeln/timeline.html
Der er flere restauranter og cafeer (og Starbucks) på øen. Du finder også små deli’s og supermarked så du kan få en hurtig snack.
Hvis du har været på Roosevelt Island, vil du så ikke kommenterer nedenunder med dine oplevelser? Sørg også for at dele denne blog på Sociale Medier, hvis du kender nogen der skal til NYC og har brug for at blive inspireret!
Vil du booke sightseeing med dansk guide? Så tjek mulighederne ud her: www.turistinewyork.dk/sightseeing
Husk at følge os på Instagram: www.instagram.com/danishtourguideusa og på Facebook: www.facebook.com/turistinewyork