RooseveltMallAk. Dagen oprendte endnu engang, og til trods for at kontoen ikke er til det, så fik vi alligevel brugt et par hundrede dollars – for når tilbuddene er så gode, så er det svært at sige nej.

Vi er ikke meget anderledes end resten af den amerikanske population. Eller måske er vi! Vi tog nemlig ikke ud i butikker ved midnatstid, efter at have fyldt maven med mad og kalkun. Vi stod ikke i kø i timevis for, måske, at få et gavekort med $500 til H&M. Vi trampede ikke over andre kunder, for at få fat i et billigt fladskærms-tv.

Nej, vi shoppede online.

Black Friday shopping, såvel som Pre-Black Friday, Cyber Week og Cyber Monday shopping er bedst gjort, hjemme foran computeren.

De fleste “retailers” har de samme tilbud kørende online, og du kan i ro og mag klikke dig ind på de tilbud du er interesseret i. Jovist, der er nogle “door busters” tilbud at hente, ved at møde op i butikken, men de er begrænset, og du risikerer al verdens tossede personligheder.

Min første Black Friday var i 2011, og jeg mødte op i det lokale indkøbscenter ved midnatstid. Stod i kø i 45 min i H&M og havde fået nok. Selvom jeg fik gode tilbud, havde jeg vidst allerede her besluttet mig for, at det ikke kan betale sig at møde op i et indkøbscenter ved midnatstid. Jeg havde mere succes den efterfølgende eftermiddag. Du kan læse mere om min første Black Friday her:
http://www.iloveny.dk/2011/11/23/black-friday/
http://www.iloveny.dk/2011/12/02/black-friday-the-aftermath/

I år fik vi nok sparet ihvertfald 60-70% af normalpriserne, så det var rart.

Har du “Black Friday” shoppet?