Hjemmesider om USA

 

Inspirations-hjemmesider til USA-rejsen

Her er en række links, til hjemmesider om USA som jeg ofte får god inspiration fra. Nogle af hjemmesiderne er New York-specifikke, og professionelt drevet. Andre er skrevet af amatør bloggere. Til fælles har de dog det, at du kan finde guldkorn her og der, og alt kan bidrage til udlængsel og bedre planlægning af din New York / USA rejse.

Her er nogle af mine favoritter:

East Broadway. Chinatown.
East Broadway. Chinatown.

- Time Out New York Hjemmesiden man aldrig bliver træt af. Her er så meget inspiration, men deres udførlige plan for "Things To Do" er særligt værd at holde øje med. Her kan du nemlig finde events, på netop det tidspunkt du er i byen. De har også et godt afsnit til børnefamilier.

- Eater NY Hvis du er en foodie, eller bare almindeligt glad for mad så er hjemmesiden her værd at holde øje med. Her vil du læse det sidste nye, indenfor diverse trends, nye restaurantåbninger og anden information der vil mætte din nysgerrighed omkring den kulinariske verden i NYC.

- NYCgo Den officielle turistinformation for New York City. Her er alt hvad du kan få brug for, både mht. hotelbookinger, tours, særlige deals, broadway shows, things to do .. you name it. Hvis der er et site du udelukkende skal bruge i planlægningen af din ferie, er det dette site. Så er du dækket godt ind!

Roadtrips i USA, drevet af René Frederiksen er ligeledes en super god side hvis du ønsker inspiration til dit roadtrip i USA. René deler ud af egne erfaringer, egne oplevelser og tons-vis af gode billeder og fortællinger fra hans mange rejser til USA. Hans mål er at overnatte i alle 50 stater. Han mangler kun 4! Udover USA, er han også begyndt at skifte bekendskab med Canada og blogger ligeledes om det. Kan varmt anbefale at følge hans Facebook side!

OnTrip.dk, drevet af familien bestående af Annette, Tore og Maria. Hjemmesiden er baseret på familiens mange rejser rundt omkring på hele kloden. Og selvfølgelig også USA. De skriver levende fortællinger der er krydret med smukke billeder. Selvom deres side ikke er fokuseret på USA eller New York, synes jeg stadigvæk jeg vil nævne dem. Det er skønt at se en dansk familie, der lever efter H.C. Andersen's kendte ordsprog: "At rejse er at leve". Du kan også følge dem på instagram: @Ontripdk

Jessica Bowen’s “Used York City”

Used York City Holdet hos Used York City er fantastiske. Jessica Tiara Bowen, som skriver de fleste artikler er så sød og dygtig til hendes arbejde. Sitet vil indeholde rejseoplevelser fra andre steder end NYC men størstedelen af artiklerne på sitet vil indeholde anbefalinger til alverdens ting og sager som man kan foretage sig i NY. "New York as Used By New Yorkers" er deres motto, og det er helt sikkert værd din tid at læse igennem de mange artikler og forslag til fornøjelser i byen. Husk at følge med på deres Facebook side: Used York City på FB

Henrik Lange’s “Highways-USA”

Highways-USA er drevet af Henrik Lange, en journalist med fingeren lige på pulsen når det angår kør-selv-ferier i hele USA. Hans artikler, foredrag og services er absolut at anbefale at tjekke ud hvis du ønsker inspiration til bilrejsen, eller andre ferierejser i USA. Jeg havde også fornøjelsen af, at have Henrik med på en af mine Queens ture sidste år. Du kan læse hans artikel her: "Queens - en farvelade af nationaliteter fra hele verdenen". Husk at følge Highways-USA på Facebook for opdateringer!