Yoga i New York





Yoga i New York – Præsenteret af Mia-Yoga.com

Yoga i New York

 

New York er kendt som byen der har alt, og hvis du dyrker yoga er New York en ren gavebod af forskellige oplevelser. Hvis du bare er lidt interesseret i yoga, kan jeg kun anbefale at give dig selv tid til at besøge et af de mange yogastudier i byen. Udover at være en helt særlig ”New York experience” kan en times yoga også give dig et tiltrængt pusterum fra hektisk sightseeing. Her vil jeg præsentere dig for bare nogle af de utallige yogamuligheder som byen byder på, men gå endelig på opdagelse efter flere!

 

Yoga to the People

Yoga to the People er et af de billigste yoga-tilbud i byen. Derfor er det også meget populært blandt byens beboere, så vær forberedt på at stå måtte-til-måtte med andre yogier. Til gengæld får du virkelig en mulighed for at se New Yorks herlige mangfoldighed midt i et tætpakket yoga studie. Yoga to the People tilbyder både hot yoga og power Vinyasa afhængigt af hvilket af deres 6 studier du besøger. Et besøg til en Vinyasa time i deres East Village/St. Marks location kan dog klart anbefales hvis du vil opleve den ægte ’Yoga to the People stemning’. All drop-in priser er donation-based, hvilket vil sige at du kan betale hvad du kan og vil. Den anbefalede donation er dog $10

Adresser: 6 studier fordelt på Manhattan

http://yogatothepeople.com/new-york/

 

Yoga Maya

Har du brug for at lukke New Yorks larm ude for et øjeblik og sætter du pris på sang med dine med-yogier, yoga filosofi og et højt og klart OM? Så skulle du overveje at afsætte en time ved Yoga Maya. Deres smukke lokaler er i sig selv et besøg værd med Buddha figurer, røgelses pinde og i det hele taget en meget spirituel stemning.

Drop-in pris: $15-20

Adresse: 135 West 20th Street

http://yogamayanewyork.com

 

Laughing Lotus

Yoga med live DJ? Yoga house party? Kirtan aften med sang og mantraer der sender din sjæl til nye højder? Du behøver ikke nødvendigvis at besøge Meatpackings club-scene for at være med til en fest i New York. Laughing Lotus er blevet nomineret som New Yorks bedste yoga studie flere år i træk og er med studie på både Manhattan og i Brooklyn klart et besøg værd – du vil blive overrasket over hvor mange New Yorkere, der med glæde tilbringer deres fredag aften lige netop her.

Drop-in pris $ 20-22

Adresser: 232 Broadway, Brooklyn og 636 6th Ave, Manhattan

http://nyc.laughinglotus.com

 

Yoga Vida

Med studier lige ved NYU er det ofte her du vil finde unge ”twenty-something” kvinder og mænd i farverige yogaoutfits. Men Yoga Vida har meget mere at byde på end smukke unge studerende, det er et studie med dygtige og tilstedeværende undervisere, dejlige lyse lokaler og gode priser.

Drop-in pris: $18

Adresser: 99 University Pl og 666 Broadway

http://yogavida.com

 

Jivamukti

Et af de største og ældste yogastudier i New York. Studiet er bygget med økologiske og giftfri materialer, der er cafe, butik og et skema der altid byder på yogatimer, uanset tidspunkt på dagen. Jivamukti er ikke bare et yogastudie, men et brand - og tilmed et brand med adskillige celebrities, listen over ”followers” inkluderer bl.a. Madonna, Sting og Sarah Jessica Parker. Det her er ”serious yoga business” og stedet er en oplevelse i sig selv.

Adresse: 841 Broadway

http://www.jivamuktiyoga.nyc

 

Third Root Community Health Center

Udover at tilbyde den almene New Yorker traditionelle yoga timer, er dette sted også fokuseret på social retfærdighed og tilbyder holistiske sundhedstilbud til alle befolkningsgrupper, uanset indkomst niveau. Udover yoga, tilbyder Third Root også akupunktur og massage. Betaling af deres tilbud foregår på en ”sliding-scale” hvilket betyder at du betaler det du har råd til at betale, $15 er dog anbefalet for en yogatime og der er i hvert fald ingen tvivl om, at dine penge går til et vigtigt formål her. Derudover ligger Third Root i et meget charmerende og hyggeligt område tæt på Prospect Park.

Adresse: 380 Marlborough Rd, Brooklyn

http://thirdroot.org

 

Udendørs yoga om sommeren

Yoga i sig selv er fantastisk, men det bliver kun bedre når du har mulighed for at lave dine solhilsener under åben himmel. Og dette kan sagtens lade sig gøre i en by som New York, endda med fuglesang og udsigt til trækroner. Om sommeren udbydes der adskillige udendørs yogatimer rundt omkring i byen, nogle til $40 for en time, andre gratis. Jeg kan især anbefale yogatimer i Bryant Park med smukke New York Library som baggrund eller aften yoga i River Side Park under solnedgangen ved Hudson River.

 

Hvis du vil prøve en yogatime midt i en af New Yorks top turistattraktioner Central Park, så tilbyder jeg også selv yogatimer fra omring slut april og så længe vejret er varmt nok til det. På min hjemmeside og Facebook side kan du læse mere om kommende timer samt tidspunkt og sted. Derudover tilbyder jeg også at komme forbi din lejlighed eller hotelværelse hvis du ønsker en mere privat time eller en hyggelig venindeaften med yoga.

Drop-in pris: $10

http://www.mia-yoga.com