Vi elsker New York

Den perfekte rejse til New York er ikke vores

Når vi forestiller os den perfekte rejse til New York er det faktisk ikke vores egen. Idealet for os, er en uge på besøg hos en god gammel ven, der er flyttet til New York. Han har har en stor lækker lejlighed og masser af tid til at vise os rundt i hele byen. Desværre har vi ikke sådan en ven, og har du heller ikke, kan vi tilbyde noget, der er næsten lige så godt.

Du bliver hentet i lufthavnen af en chauffør, der allerede er betalt på forhånd og inde i New York, venter vores lokale danske medarbejder, i dit hjem den næste uge: din helt egen lejlighed i New York. Hun kan vise dig rundt i nabolaget og svare på alle de spørgsmål du end måtte have om New York. Hun efterlader dig med en af vores amerikanske iPads, der i din tid i New York, er erstatningen for den gode ven du desværre ikke har der.

Din iPad kender alle de bedste restauranter, butikker og museer, kan hjælpe dig med at finde vej og meget andet. Vi har deruodver sørget for at lægge et afvekslende og detaljeret dagsprogram for alle dage du er af sted ind på den. Med andre ord en komplet guide til New York, der vil sikre dig, at du får mere ud af din tid i byen end nogensinde før muligt.

Fremtiden har været her længe

Mens vores dagligliv i Danmark er rykket ind i det 21. århundrede, er det som om vi insisterer på at lade som om året er 1982, når vi sætter os ind i et fly. Væk er vores smartphones og alle de daglige digitale hjælpemidler, der har ændret så meget de sidste 10-15 år.

Vi køber stadig trykte guidebøger, bor på kedelige hoteller og klamrer os til de reklamefyldte gratis-kort, man kan få på turistinformationen. Alt det hører en anden tidsalder til. Du kan og skal forvente at få større og bedre oplevelser i dag. Måske er der noget tryghed i at rejse på samme måde, man har været vant til, men under alle omstændigheder håber vi, at du har modet til at turde noget nyt.

Prisen per oplevelse

Prisen for en rejse er ikke alene den du ser i tilbudskataloget. Vi stiller spørgsmålet; hvad er prisen per oplevelse?  Ja, du betaler lidt mere på forhånd ved at rejse med os, men du oplever også langt mere. Vi har brugt måneder på at researche og gennemteste de informationer der ligger på vores iPads, i samarbejde med vores danske medarbejdere i New York.

Hvad koster det at bo på et kedeligt hotel i en turismeproppet del af byen? Hvad koster det at spise frokost på en overfyldt restaurant, hvor du bliver behandlet som kvæg? Hvad koster det at vandre rundt efter en bestemt butik, et bestemt museum eller en butik man har læst om hjemmefra – for derefter at finde ud af, at den er lukket lige præcis den dag? Det koster ikke noget i kroner og øre, men du stjæler din egen tid i New York.

Det hele handler for os om at gøre hver eneste time du er af sted så god og ikke mindst effektiv som overhovedet mulig. Vi mener, at alene den tid der spares ved at benytte sig af den indbyggede GPS i vores iPads, gør en enorm forskel. En gang var bykort af papir den bedste løsning der var, men de har altså den indbyggede ganske alvorlige mangel, at de ikke viser dig hvor på kortet du befinder dig!

vielskernewyork2
En dag i vores dagsprogram. Udover dagsprogrammet er der forslag til en lang række ekstra aktiviteter og interessante steder at besøge i New York.

Hotel eller lejlighed?

Har du råd til at bo på et af New Yorks luksushoteller vil vi slet ikke benægte, at det kan være en virkelig stor oplevelse. Udsigt over Central Park og overdådig morgenmadsbuffet hver morgen. Det er dog desværre de færreste af os forundt, og i New York ligger langt de fleste hoteller i områder af byen, hvor de lokale sjældent kommer. På samme måde som meget få beboere i København nogensinde bevæger sig ind omkring Strøget. Vil du have redt din seng hver dag, og skal der absolut være elevator er et af disse hoteller også en god løsning. Ellers egentlig ikke. Vores lejligheder er for størstepartens vedkommende ejet af lokale skandinavere i New York, og ligger alle i områder af byen, hvor man også kunne have lyst til at slå sig ned permanent.

Du får virkelig fornemmelsen af hvordan det er at bo i New York, og ikke bare foremmelsen af hvordan det er at være besøgende turist i New York.

En guide, et dagsprogram og en masse apps

Rigtig mange danskere har efterhånden været i New York. De færreste vil dog nok sige, at de har set og oplevet det hele. Til vores iPads i New York har vi lavet vores helt egen digitale guidebog, hvor du nemt og hurtigt kan sammensætte dit eget program. Har man ikke været i byen før, har vi selvfølgelig alle de kendte steder med som Central Park, MoMA, Times Square, Grand Central og alt det andet. Men deruodver har vi også sørget for at sammensætte et foreslået dagsprogram, der bringer dig rigtig godt rundt i New York. Du vælger selvfølgelig selv om du vil følge det helt, eller måske udvælge en dag eller to, du syntes lyder særligt spændende. Vi har sørget for at lægge det hele ind på iPad’ens indbyggede kort, så du du skal forestille dig, at du nærmest går rundt inde i guiden.

vielskernewyork1
Dette er et udsnit af et af vores kort i New York. Hvert symbol repræsenter en restaurant, en bestemt gade, en butik, museum eller andet, som vi anbefaler i området. Det bliver ikke meget nemmere.

 

Samtidig er vores iPads sat op, så de konstant har mobil internetforbindelse, og vi har på forhånd installeret en masse nyttige apps. Du kan eksempelvis hurtigt finde en restaurant i nærheden (og reservere bord!), finde ud af hvad der sker i byen en aften, finde en oversigt over Subway-togsystemet og meget andet. Folk spørger os ofte om de ikke bare kan bruge deres egen iPad eller iPhone, men desværre kræver både kortfunktionen og langt de fleste apps en aktiv netforbindelse, og det er ekstremt dyrt i USA, hvis man bruger sit danske abonnement.

Når afrejsedagen er kommet, vil vores lokale danske medarbejder igen møde jer i lejligheden. Hun kan bestille en taxa til jer, svare på spørgsmål om afrejsen og sikre sig, at I  kommer godt af sted mod Danmark igen.

Inden afrejse til New York sender vi altid en lille oversigt ud til vores gæster, med ting der sker i New York, lige mens de er der. Samtidig anbefaler vi også altid at man kan henvende sig til Maria-Leena fra Turist i New York, hvis man har særlige behov eller ønsker for sin tid i New York. Hun kender New York bedre end de fleste.

Læs mere om os og vores rejser på www.ViElskerNewYork.dk, og tag meget gerne kontakt, hvis der er noget du vil spørge om. Du kan også finde os på Facebook, hvor vi hver uge kommer med rejsetips og interessante historier fra New York – til alle os der ikke har en god gammel ven i New York.

 

Kristian

/Vi Elsker New York