Talk shows i New York

I studiet hos Dr. Oz. Man må ikke tage billeder … men jeg nåede det lige alligevel.

Hvor har jeg mange gange fået spørgsmålet, om hvordan man får billetter til nogle af de talkshows og TV-udsendelser der bliver produceret i New York City med LIVE publikum.

Det kan du godt få, og det er også gratis at deltage. Nogle shows kan du endda få betaling for at deltage i, mens der er en stor sandsynlighed for at få en gave hvis du deltager i andre.

Dr. Oz Show er et af de lettere shows at få billetter til.

Jeg har selv deltaget i tre forskellige i NY (og to styks i Los Angeles) men jeg ærgrer mig bittert over at jeg aldrig fik muligheden for at deltage i Late Night Show med David Letterman.

Hvordan gør man

Dem alle gerne vil ind til, er dem hvor der ofte har besøg af tidens mest kendte gæster og de shows der bliver sendt verden over. Shows som The Tonight Show med Jimmy Fallon, The View, Late Night with Seth Meyers, Late Show with Stephen Colbert, The Daily Show with Trevor Noah og ej at forglemme Saturday Night Live. — Desværre er det også de shows, der er sværest at komme ind til og sandsynligheden for at du tilfældigvis får en billet tilbudt på det tidspunkt, du er i New York er meget lille. Det betyder selvfølgelig ikke, at alt håb er ude.

Køen til at komme ind til Rachael Ray show. Man kan også stå standby her, hvis ikke man har en billet men gerne vil forsøge sig.

Sørg for at skrive dig op, i god tid. Så får du emails tilsendt med ledige shows, eller du får mulighed for at lægge billet ind på datoer der passer dig. Så handler det blot om, at være heldig. Du kan også skrive dig op, eller stå i kø for standby tickets.

Dr. Oz Show og Rachael Ray er de to shows jeg selv har deltaget i flere gange. Jeg får tilsendt emails med ledige shows, og fordi jeg har deltaget før plejer jeg at få billetter igen. Hvis du gerne vil deltage i et af de shows, så send mig en besked og så kan jeg videresende dem til dig, når det er jeg får dem.
Jeg var også heldig, at deltage i ‘How To Be a Millionaire’ tilbage i 2010. Der gik jeg bare ned af gaden, og der var nogle medarbejdere der stod og delte billetter ud.

I mens vi venter på at komme ind i Rachael Ray showet, får vi klare instrukser om at billedtagning ikke er tilladt. Hvis vi bliver taget med vores telefon ude, bliver vi sendt væk.

Links til shows
Alle shows jeg har nævnt i ovenstående paragraf er links, som du kan klikke dig ind på og skaffe billetter.  Derudover kan du også læse mere og tilmelde dig forskellige shows via nedenstående links.

Den ultimative hjemmeside, at søge shows og prøve at skaffe billetter på bestemte datoer: http://1iota.com

ABC’s shows med lidt instruktioner, og kontaktoplysninger ift. at skaffe billetter: https://abc.go.com/tv-ticket-request 

Denne her side, giver dig et overblik over shows i forskellige byer: https://onlocationvacations.com/2010/02/20/studio-audience-member/

Klik her for D.C eller Vegas!