Sugar Freak – Restaurant i Astoria, Queens

Sugar Freak - Restaurant i Astoria, Queens

Skrevet af Maria-Leena Kerr, indehaver og tour guide

Der er et område hvor jeg kommer til kort, når det drejer sig om New York. Og det er med hensyn til restaurant anbefalinger. Det er ikke fordi jeg ikke kan li' mad, eller fordi jeg aldrig går ud. Men jeg er bare ikke en foodie - og med mindre et sted virkelig har været unikt på den ene eller anden måde, så glemmer jeg hurtigt stedets navn og placering - og kan derfor ikke anbefale det.

Når det så er sagt, så er Sugar Freak i Astoria, Queens et af de steder jeg husker tilbage på med et smil på læben.

Stedet bliver hurtigt pakket med folk ved frokost tid, så hvis I kommer mere end 2-4 personer så kan det tage lang tid at få plads. De tager ikke imod reservationer på forhånd. Vores gruppe var større, og vi måtte vente i over en time. Men det var ventetiden værd.
Man kan få en drink i baren mens man venter, og nyde atmosfæren og de mange sjove udsmykninger. F.eks. gav alligator kraniet mit selskab en del sjov.

Maden er autentisk Louisiana, New Orleans stil - creole/cajun. De har nogle specielle ting på menuen som man ikke lige støder på, de fleste andre steder. F.eks. alligator.

Prisniveauet er absolut fair, et sted mellem $8-$20 per ret.

Det er let at komme hertil. Hop på et N-tog fra Manhattan, og stå af på "30 Ave" stoppet i Queens. Derfra er det en let 6 block-gang fra stationen. Det burde ikke tage længere end 25 min fra Times Square.

Læs andres anbefalinger og billeder på Yelp: Sugar Freak - Astoria

Velbekommen!

IMG_0227

Sugar_Freak_Astoria Sugar_Freak_Astoria3 Sugar_Freak_Astoria2 Sugar_Freak_Astoria4

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *