Outlets og storcentre

Når du er ved at planlægge hvad du skal bruge dine feriedage på, så står shopping selvfølgelig højt på listen. Det er helt klart, at tankerne falder på outlets og storcentre - men hvor skal man lige tage hen?

En af favoritterne blandt turisterne er selvfølgelig at tage til et Outlet, hvor man kan finde mange af de store designere og varemærker, til en brøkdel af normalprisen.

Derudover, er halve eller hele dage i et typisk amerikansk Mall, heller ikke en dårlig idé. Der er flere, som er lette at komme til uden at du behøver bruge en formue på transport, og ofte vil butikkerne alt andet lige være mere budgetvenlige. Har du børn, eller måske ikke en lang shopping liste du går efter, så er et besøg i et storcenter i stedet for et outlet et anbefalelsesværdigt alternativ.

Nedenstående vil måske være til inspiration:

Woodbury Common Premium Outlets

Et af de populære outlets er at finde ca. en times kørsel fra Manhattan. Det er her, mange turister vælger at tage til og udvalget er også ganske stort. Her er 220 butikker med imponerende 25%-65% udsalg hos bl.a. Burberry, Coach, Dolce & Gabbana, Fendi, Giorgio Armani, Gucci, J.Crew, Lacoste, Nike, Polo Ralph Lauren, Prada, og mange andre.

Prisen starter normalt på $42/person men du kan vælge deres WEB SPECIAL for priser ned til $30.

Læs mere, og køb billet her: Dagstur til Woodbury Commons Premium Outlettet

Jersey Gardens Outlet – New Jersey

New Jersey's største outletcenter hedder "The Outlet Collection: Jersey Garden" og ligger kun en bus tur væk fra Port Authority. Bus #111 og #115, (NJTransit bus) vil kører direkte til Jersey Garden for $6.50/per vej. Man køber billetterne på Bus Authority i vindue 1-10, eller i maskinerne i "south terminals". Læs mere om at komme dertil her: Directions to Jersey Gardens
Jersey Gardens har ingen "sales tax", så det er muligt du måske kan spare lidt ekstra på dine varer der. Med over 200 butikker, og den billige billet til og fra Manhattan vil det sikkert være en mulighed for dig, der gerne vil have din shoppingtørst slukket.
Læs mere om outlettet her: Jersey Gardens' Outlet

Tanger Outlet – Long Island

Et af vores absolut favorit outlets ligger på Long Island, og er let og billigt at komme til. Der er faktisk to outlets som jeg jævnligt besøger, og hvor jeg altid kommer hjem med gode tilbud. Fordelen ved dette outlet frem for Woodbury, er at det har færre turister og flere lokale hvilket ofte betyder bedre tilbud og generelt færre mennesker. Prisen for en retur billet er også billigere end f.eks. Woodbury.
Tanger Outlet er at finde i Deer Park og Riverhead. Førstnævnte værende det outlet som for turister er let at komme frem og tilbage til. Du kan købe billet på Penn station. Følg skiltene til LIRR, og køb billet i en af de grå eller blå automater eller ved billetlugen. Du kan finde billetten under 'Deals and Getaways' og vil koste $22 og inkludere også en voucher til et kuponhæfte. Fra Deer Park station vil der være en shuttle bus som tager dig til outlettet. Nemt og bekvemt. Du kan læse mere om hvordan du kommer derud med offentlig transport her: MTA Getaways - Tanger Outlet - The Arches
Læs mere om outlettet her: Tanger Outlet

Manhattan Mall – Manhattan

I sig selv ikke et stort center, men der er flere gode butikker og så er det placeret lige ved siden af det originale Macy's og overfor en kæmpe stor H&M. Tag F, M, B eller D til 34th street - Herald Square. Du kan faktisk gå direkte fra subwayen op i centret, hvis du bruger den rette udgang. Ellers er centret at finde på hjørnet af 33. gade og Broadway. Her vil du finde butikker såsom Victoria's Secret, Express og JCPenney.
Læs mere om centret her: Manhattan Mall og se listen over butikkerne her: Directory

The shops at Columbus Circle – Manhattan

Hvis du alligevel skal en tur i Central Park, så tag ind i det mellemstore center på hjørnet af 59. gade og Central Park West. Du kan tage A, B, C, D eller 1 til 59 St - Columbus Circle. Her er et par lækre butikker såsom Hugo Boss, Sephora, H&M, Bebe, Armani Exchange, Cole Haan, Coach, Diesel, FACE Stockholm og mange andre. Og, så er der Whole Foods supermarked i kælderen, som vi i den grad anbefaler ifm. en picnic i Central Park når shoppingen er overstået.
Læs mere her: The shops at Columbus Circle og se en liste over butikkerne her: Directory

Queens Center Mall – Queens

Queens Center Mall er et traditionelt amerikansk indkøbscenter, beliggende kun en lille halv time med subway fra Times Square. Her har hele familien mulighed for at være med. Der er hundredvis af butikker og restauranter. Alt er samlet på et sted, og er du i New York på lånt tid, så er Queens Mall et must-go, hvis du vil have klaret alle indkøb på en gang!

Det er let at komme dertil, og du kan bruge dit Metrocard. Hop på et M eller R til Woodhaven Blvd stationen. Centret ligger lige for næsen af dig, når du kommer ud fra stationen. Du kan også tage subway E eller F til Jackson Heights/Roosevelt Avenue og skift til M eller R på samme perron. Så kan du skære små 10 min af transporttiden.

Her er åbent dagligt fra 10:00 til 21:30 mandag-lørdag og 11:00-20:00 om søndagen.
Tjek for rabatter, tilbud og særlige events på forhånd her: Sales og Events

IMG_20140926_121843
Queens Center Mall's Food Court. Masser af muligheder, når du bliver sulten. Meget af det er fast food, men der er nogle sundere alternativer såsom et salat og smoothie sted.

Rego Center – Queens

Når først du er kommet til Queens Center, så smut en tur med R eller M et stop videre til 63 Drive - Rego Park stationen. Du kan også vælge at gå ca. 10 min langs Queens Blvd (gå mod øst, eller spørg en new yorker om retning til Rego Center), eller tage Q60 bussen på modsatte side af Queens Center 3-4 min. (og ja, dit metrocard kan du også bruge i busserne)
Her vil du finde Rego Center i to sektioner. Den ene sektion er lige når du kommer op fra toget, den anden er rundt om hjørnet og en blok længere nede. Evt. spørg en venlig new yorker og de vil pege vejen for dig. Her vil du finde butikker så som Sears, Marshall's, Burlington Coat Factory, Old Navy, TjMaxx, Kohl's, Century 21 osv. Der er også en meget stor Toys R Us hvis der skal købes gaver til børnene. Se en komplet liste over butikker her: Rego Center

Vil du læse mere om shopping?

Se vores guide til shoppingområder i New York, som ikke lige falder ind under kategorien "Outlets og storcentre", og følg også vores blogposts hvor vi skriver om specifikke butikker. God fornøjelse og "Happy Shopping!"