Vil du møde René Frederiksen og Maria-Leena Kerr?

Næste uge bliver lidt speciel! Af og til, de sidste mange år har jeg kommunikeret med René Frederiksen fra Road Trip i USA over email, fulgt med i hans road trips rundt omkring i USA og været misundelig. René har troligt henvist hans læsere til Turist i New York når der var New York specifikke spørgsmål. Selv har René ikke været i New York siden nytår 2003, dvs små tre år FØR jeg rejste til New York første gang.
Men nu er han på vej tilbage. Og næste uge får jeg fornøjelsen af, at møde ham to gange – og I er alle inviteret!

På mandag d. 31 august holder vi et dansker-komsammen, på en hyggelig bar på Upper Manhattan. Vi er alleree 20+ tilmeldte, så der bliver rig mulighed for at møde nye mennesker og have en god aften. Tilmeld dig eventet her, hvis du kommer:
Mød USA rejsende i New York

På torsdag d. 3 september skal René og hans rejsepartner med på min über-populære “Taste of Queens” tur. Vi starter nok allerede kl 9:00 fordi de skal videre ud af byen på road trip, før trafikken bliver for slem. Men, vil du med så kan du stadig købe billet her:
Book “Taste of Queens”

Det bliver en fornøjelse, og en skøn måde at gå ind i sensommeren på.

Selvom du ikke har mulighed for at deltage i de to events, så kan du følge René’s oplevelse på hans hjemmeside: Road Trip i USA og på hans Facebook side: Road Trip i USA på FB

Ses vi?

Få leveret nye blogindlæg på mail