“Denmark is in the house” — Jeg ELSKER når Danmark på den ene eller anden led bliver repræsenteret i New York. Jeg regner ikke med nogensinde at bosætte mig i Danmark igen, men jeg er dansker og hvis jeg kunne ville jeg give “hi-fives” til alle de danskere jeg møder på min vej herovre.

Sidste år havde jeg fornøjelsen af at møde Frodo Mikkelsen der udstillede på Munch Gallery.

I år glæder jeg mig til at møde René Holm, der skal udstille på Scope.

Jeg havde fornøjelsen af at høre lidt om hans baggrund og jeg er så betaget af hans historie og hans kunst – og jeg håber I vil blive det ligeså:

“I 80’erne var jeg graffiti maler i Danmark, og har de seneste 17 år levet 100% som kunstner. Jeg har haft et utal af udstillinger i ind- og udland; gallerier, messer og museer . De seneste 10 år har jeg arbejdet serielt: Jeg har rejst rundt i verden og besøgt forskellige mennesker /steder, derefter vendt hjem til mit atelier med mine foto skitser, som så er blevet til fortællinger om folk i  den nederste del af samfundet.”
www.reneholm.dk, under Gallery finder vi historien bag flere af hans fortællinger: “Sixteen Destinies“, hjemløse i New York. “White Trailer Trash“, trailer parks i Californien, “Highway to Hell” om Renés tur fra Chicago til Memphis, “De Fremmede” om besøg i Røde Kors centre i Danmark, og “Consumer Slaves” der portrætterer besøg på fabrikker i Kina. Der er andre gallerie og jeg vil anbefale jer alle til at tage et kig og læse historien bag disse serier. Der er ligeledes links to film der fortæller mere om René’s univers.

Jeg spurgte ham hvad det betyder for ham at udstille i NY, og René forklarede mig hvordan New York står højt på listen over steder i verden som kunstnere vil udstille. New York er mange ting, men særligt også centrum for kunst og jeg vil give ham helt ret i at kunstnere her vil få “vist sine værker til et stort og kvalificeret publikum”.

René har rejst til USA mere end 50 gange, har boet i Florida og har tidligere udstillet i Boston, Miami og Los Angeles.

Please, vær med til at  byde René Holm velkommen her i New York når han udstiller på Scope d. 6-10 marts.
Billedet med titlen “You are Great” er et citat fra sangen “Life’s been good” med Joe Walsh, som handler om op- og nedture og om at takle success, vil være at finde på udstillingen. Ses vi?Mere om René: www.reneholm.com
Mere om Scope og udstillingen: http://www.scope-art.com/index.php/artshow/newyork-2013/about

You are great Rene Holm

You are great – Rene Holm