Joju Báhn Mì – Vietnamesisk i Queens

Joju Báhn Mì- Vietnamesisk i Queens

skrevet af Maria-Leena Kerr, indehaver og tour guide

Nu hvor jeg er på barsel, har jeg haft lidt mere tid til at udforske det nye nabolag jeg er flyttet til. Elmhurst er en verden til forskel, fra mit tidligere nabolag Forest Hills. Og selvfølgelig er tour guide hjernen gået i fuld sving. For mange af jer, har elsket at være på Taste of Queens turen. Men det er en længere tur. Hvad om jeg kreerede en kortere 2-timers tour med fokus på ... tør jeg sige det? Mad?! 🙂

Om ikke andet, har jeg allerede forelsket mit i et amerikansk-kinesisk take-out sted, en typisk amerikansk pizzaria med fantastisk lækre kartoffel pizzaer, en andet kinesisk familie restaurant med en masse mærkelige retter, hvor de bl.a. har kartoffel i stærk sauce. Det er i virkeligheden bare rå kartoffel strimler med stærk peper sauce. Fantastisk! -- og sidst men ikke mindst, Joju Bánh Mì - Et moderne vietnamesisk sandwich sted.

Jeg smuttede forbi helt tilfældigt igår. De har et stort udvalg af forskellige sandwiches, bobble teas, og pommes frites med forskelligt tilbehør. Men jeg valgte en klassisk "báhn mì" sandwich med skinke, ost, kinaradise, agurk og gulerod. Man vælger selv hvor "stærk" man vil have den - og jeg tog den stærkeste valgmulighed; "More Spicy" med shiracha sauce. Hey - shiracha er lidt ligesom ketchup, når man er gravid.

Den kostede kun lige under $6 og var åh, så lækker! 😀

Indtil jeg kommer tilbage fra barsel, og evt. får sat en food tour i Queens i gang så kan jeg anbefale Myra Aplerson's Noshwalks. Hun er ligeledes NYC Licensed tour guide (som man skal være før man lovligt kan give guidede ture i NY)
Nogle af hendes lækre food tours går bl.a. gennem Elmhurst men også andre steder i NY og NJ. Hvis I er interesseret så tjek hendes hjemmeside: www.noshwalks.com - I må gerne hilse fra mig!

Jeg ser nu, at de har åbent for online bestilling om tre minutter ... så jeg tror frokosten er klaret!
Husk at følg os på Instagram, hvor vi deler flere billeder fra dagligdagen i New York City: Turist i New York - NYC & Tours på Instagram

Joju Banh Mi menu Joju Bánh Mì menu Joju Bánh Mì Joju Bánh Mì