Hvor skal vi shoppe?

Shopping i New York

Skrevet af Maria-Leena Kerr, ejer af Turist i New York

For rigtig mange, står shopping i New York højest på listen over gøremål mens I ferierer. Det er forståeligt! Byen er et slaraffenland af shoppingmuligheder, og sandsynligheden for at du går hjem med tom pengepung er stor. Med en anelse lavere valutakurs i skrivende stund (april 2016) står du også til at spare lidt ekstra ift. Danmark.

Hvilke shopping muligheder er du interesseret i?

Jeg får ofte henvendelser fra folk, der meget gerne vil i Outlets. Vi har ikke outlets der ligger inde i New York City så det kræver en tur ud af byen. Mange hører om Woodbury Commons Premium som ligger længere oppe i NY staten, tæt ved New Jersey - hvilket kræver en bustur fra Manhattan. Selvom butikudvalget er stort, er det dog ikke alle der bliver lige glade for besøget. Sørg for at tjekke listen af butikker ud, og gør op med dig selv hvad du mere præcist leder efter før du begynder at betale for turen derud.
Der er også andre outlets i New Jersey og på Long Island som kunne være besøget værd. Og, jeg kan også kraftigt anbefale at overveje om et besøg i et af de store indkøbscentre vi har mere centralt-beliggende i Queens ikke kunne være en mulighed. Jeg har aldrig hørt folk er blevet skuffet efter et besøg i Queens Center Mall. Jeg har skrevet lidt om disse her på denne side: Outlets & storcentre

Hvis du bare gerne vil gå lidt og ose, så er her et lille overblik over øvrige områder i byen der har mange butikker. Et par klassikere såsom Madison og 5th avenue, men også et par forslag der vil hjælpe dig ifm. tilbud og udsalg med kombineret sightseeing: Shopping områder i New York

Hvordan og hvorledes med kontanter og skatter?

Langt de fleste ting i hele NYC får salgsskat på a 8.875%. Det er på nær tøj og sko op til en værdi af $110. Og nej, du kan desværre ikke få den salgsskat refunderet i lufthavnen; du kommer til at betale den lige meget hvad.
Du kan bruge dit danske visa / mastercard som "credit card" herover de fleste steder. Visse butikker kræver dog et minimumsbeløb, og andre småbutikker vil måske have et "Cash only" skilt der fortæller dig at de ikke modtager kortbetaling. Det er altid en god ide at have et par hundrede på sig, men ikke nødvendigt.

Begrænsning på hvad du må tage tilbage til Danmark?

Det er ikke nogen hemmelighed, at du ikke må gå shop-amok i USA og bringe ubegrænsede mængder af varer med hjem uden at betale told. Da de fleste af os, ikke er interesseret i at betale ekstra når vi lander i lufthavnen i Europa skal vi huske på reglerne om at varer over et samlet beløb på 3250 kr ikke længere er afdragsfrie.

Håber du får en god shopping oplevelse i New York City!

Del gerne dine bedste køb med os, i kommentarfeltet nedenunder:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *