Flybilletter til New York

Fly

“Jeg vil gerne rejse til New York, men det er så dyrt?", “Hvordan finder man en fornuftig flybillet?”, “Hvornår er det billigst at flyve til New York?”, “Hvilke selskaber kan du anbefale?” – jeg får disse spørgsmål ofte, og jeg kan godt forstå at det er lidt forvirrende, at kaste sig ud i at finde flybilletter på egen hånd hvis ikke man er vant til at flyve. For mange, der måske flyver rundt omkring  i Europa, kan det også være lidt af en gåde hvordan man bedst sikre sig, at få en god billet, til nogle fornuftige penge.

Hvornår skal man købe flybillet til New York

Først og fremmest er der ikke nogen klare regler for, hvornår man skal købe sin flybillet og selvom der er nogle gode råd rundt omkring på nettet så gælder i virkeligheden bare om, at købe når du finder en pris du selv synes er fair.  Priserne på flybilletter kan ikke forudsiges. Det er udbud og efterspørgsel, så de stiger og falder som de har gør. Man skulle nogen gange tro, det bedst kan betale sig at købe i god tid - og ikke i sidste øjeblik. Men det er ikke altid logik der følger, når der handler om prisen for flybilletter.
De sidste 10 år, er der kommet mange nye hjemmesider til, hvor man kan søge samt flere flyselskaber der flyver ud fra de danske lufthavne og enten direkte, eller med en fornuftig mellemlanding et sted i Europa tager dig til en af New Yorks lufthavne.

Som udgangspunkt er priserne for et sæde, med et styks indchecket baggage omkring 3-5000 kr per person. Igen, der er perioder hvor priserne er lidt lavere, og andre hvor de er lidt højere. Sæsonener spiller selvfølgelig ind, hvorfor sommertid, efterårsferien og jul/nytår er noget dyrere end f.eks marts eller september er.  Mellemlander du i en europæisk by, hvor de har ferie/helligdage forskellig fra Danmark påvirker det også prisen. Flyver du via en anden amerikansk by, skal du også tænke på, at din indenrigs-flyvning kan være noget dyrere hvis du rejser omkring amerikanske helligdage.

Disse ting siger måske sig selv - men om ikke andet, er det nogle gode ting at have i mente når I leder.

Det kan absolut anbefales at “shoppe rundt”, før du køber – for der er penge at spare på den selv samme billet, om du bruger den ene eller den anden søgemaskine – eller hvis du booker direkte via flyselskabet selv. 
Det er også meget muligt, at du kan finde en god pakkepris på fly og hotel hos et af rejsebureauer der specialiserer sig i rejser til USA.

Vær fleksible når du søger flybilletter til USA

Mine personlige erfaringer med at søge flybilletter går 12 år tilbage, da jeg første gang fik ideen om at rejse til New York City.
I årene der gik derefter, tror jeg at jeg har rejst over Atlanten tæt på 40 gange og dertil massevis af indenrigsflyvninger. Jeg starter altid ud med en Fly-Søgemaskine såsom Momondo.com for at få et overblik over prisniveau og fordi deres priskalender er guld værd. Med mindre, du er tvunget til at flyve bestemte datoer pga. ferie fra skole eller arbejde, så kan det altså godt betale sig at være lidt fleksible og flyve +/- et par dage fra din foretrukne dato.
Derefter vil jeg bruge ihvertfald en uges tid til at kigge dagligt, for at se om priserne ændrer sig.

Når jeg finder en pris, jeg kan li', så dobbeltjekker jeg den på flyselskabets egen hjemmeside samt på andre søgemaskiner såsom Expedia.com, Kayak.com, Skyscanner.dk og Cheapoair.com (som jeg har haft ret meget held med).
Bemærk, at de priser du ser oftest er "light" billetter, eller med andre ord betyder at de ikke er inklusive alt det som man som regel gerne vil have med; sædevalg (særligt hvis man rejser en familie og gerne vil sidde sammen), indchecket eller carry-on baggage, mad, underholdning og i nogle tilfælde gebyrer alt efter om du betaler med Dankort, kreditkort eller bank. Man ser oftest først den fulde pris, når man når til sidste step i reservationen så vær obs på det.

Flybilletter med mellemlandinger er oftest billigere, men ikke altid så praktiske hvis du skal vente 10 timer i en lufthavn, skal du jo også købe mad og drikke hvilket er en øget omkostning. Der er også et par af de større selskaber, der vil tilbyde dig mellemlanding MED skift af lufthavn, hvortil du selvfølgelig også skal betale for transporten mellem de to (BA, og Norwegian har en tendens til at vise dig billetter hvor du skal skifte lufthavn i London (Gatwick/Heathrow)) og hvis du ligesom jeg rejser med børn, så er det nok ikke lige at anbefale.

Det kan også betale sig, at sammenligne billetten du godt kan li', i forskellige valutaer. Jeg har sparet penge flere gange, ved at købe Norwegian billetter på den norske hjemmeside frem for den Danske eller Amerikanske. Senest har jeg sparet penge på Condor fly, ved at bestille på den tyske hjemmeside istedet for den Amerikanske som ellers var den første pris Momondo.com tilbød mig.

Hvilket leder mig hen til, hvis du bor i Jylland kan det sagtens være det bedre kan betale sig at flyve ud fra Hamborg. Jeg sparede ihvertfald penge, ved at flyve til Hamborg i stedet for København og derfor også sparede broafgiten væk.

Bonus information: Newark lufthavn, eller JFK? Læs mere omkring lufthavnene i New York og se om det gør en forskel for dig, hvilken du lander i.

 


GOD JAGT!

Gør det en forskel hvilken lufthavn du lander i?
Læs vores guide til New York lufthavne her: http://turistinewyork.dk/guide-til-new-york-lufthavne/

Hvordan og hvorledes med offentlig transport?
Læs vores guide til New York transport muligheder her: http://turistinewyork.dk/transport-i-new-york/

Hvilket hotel skal vi bo på?
Læs vores guide til New York overnatning her: http://turistinewyork.dk/overnatning/

Klik her for D.C eller Vegas!
%d bloggers like this: