Chinatown & Little Italy tour med dansk guide

Little Italy ... er meget lille. Chinatown bliver større og større. Men, hvis man gerne vil se og opleve hvad der gør disse to nabolag unikke, trods de mange souvenir butikker så bør man tage med på vores ultra populære Chinatown & Little Italy tour!

Vi startede ud med sightseeing i Queens, men med årene er der også kommet sightseeing på Manhattan og i Brooklyn. Vi er også friske på, at lade dig designe din helt egen tour hvor vi evt. tager en tour til Arthur Avenue (italiensk område) i the Bronx eller en tour til Staten Island, hvor du kan afslutte dagen i det splinternye Empire Outlet - NYC's første.

 

Nå, men dette blogindlæg skal altså gøre dig interesseret i at tage med på vores Chinatown & Little Italy walking tour som bliver udbudt som offentlig tour i højsæson, og ved andre travle perioder eller som privat tour året rundt.

Den varer 2 timer, og prisen er $35/person for den offentlige tour, eller $200 for en privat tour der evt. kan udvides til en fire timers tour med Downtown, Financial District, 9/11 Memorial og Staten Island Ferry til $350 for hele jeres gruppe af rejsende.

 

Norske turister på tour i Chinatown med os!

 

Men, på vores offentlige tour mødes vi på hjørnet af Broadway og Canal Street ved Bank of America lige ved siden af Canal St station, hvor både N, Q, R, W togene stopper.
Vi starter ud med at tale om, hvorfor Canal Street hedder Canal Street og hvor nabolagene vi skal besøge, ligger i forhold til hvad I ellers kender til.

Vi vil fortælle jer den korte udgave, af den lange historie omkring hvorfor disse gader blev til Chinatown og hvorfor der er så lidt tilbage af det italienske. Vi vil også tale om Five Points slumkvarteret, Jakob Riis' rolle i området og immigration både den gang og i dag.

Vi besøger også 1-2 butikker hvor du har mulighed for at kigge, blive forarget eller måske fristet.

Sidst men ikke mindst, udover historien og kulturen så leverer vi også en god dosis af generel New York viden. F.eks. er det et klassisk spørgsmål; hvordan det er at bo i New York. Det er der også plads, til at få besvaret.

Selvfølgelig anbefaler vi en privat tour, da der er mere fleksibilitet og I deler ikke turen med andre end dem I selv har valgt! Hvis du booker en privat tour, kan vi udvide turen med et besøg på Wo Hop som er den mærkeligste, hyggeligste kælder restaurant. Vi kan også vælge at tage på Lombardi i Little Italy hvis pizza mere er jeres 'ting'.

Uanset hvad, så ved vi at I ikke vil blive skuffet over en tour med os - vi får gang på gang af vide, at Chinatown & Little Italy oplevelsen ikke havde været det samme uden en lokalkyndig tour guide.

Se kalenderen for næste ledige Chinatown & Little Italy tour, eller book den som privat tour. Du kan også vælge at udvide turen, som beskrevet ovenover ved at Designe din egen tour.

Bestil din tour nu