(skrevet 2015, opdateret 2018)

Jeg får ofte spørgsmål fra jer kære turister, omkring hvad man som besøgende kan lave “on 4th of July”!

Mange amerikanere slapper af med familie og venner! Hvis man er heldig at have en rooftop, eller måske kender nogen der har een så er det ideelt at have en ‘party’ der. Der er også mange, der tager ud af byen for at få den mest ærkeamerikanske ‘Independece Day’ oplevelse! F.eks. til Long Island, eller en af de omkringliggende stater hvor man måske har familie eller venner med huse. Barbecues og fyrværkeri er synonym med dagen! Blå, hvide og røde striber, paphatte, flag og festligheder ligeså!

Men hvis man ikke kender nogen, betyder det så at man ikke kan feste og hygge ligesom amerikanerne? Selvfølgelig ikke men man skal nok ikke forvente den helt rigtige “4th of July celebration” som turist som de lokale.

Der er flere forskellige events i byen som man kan deltage i. Restauranter der arrangerer ‘barbeques’, picnics i parkerne, roof-top bars med fantastisk udsigt.
Der er strande man kan tage til, eller en dags-tur ud af byen. Sidstnævnte gjorde jeg selv med en veninde for et par år siden. Vi tog til en lille flække ca. et par timer væk fra NYC, i Cold Spring. Fantastisk dag. Den kan du læse – og se mere af her: Cold Spring

Så er der selvfølgelig også Macy’s festfyrværkeri som afslutter dagen på bedste manér – det kan du se fra floden af, fra parkerne, fra roof-tops og selvfølgelig også fra TV’et.

Det er en af de store traditioner, for amerikanerne at se Macy’s fyrværkeri – en tradition der går tilbage til 1958! Og så er det jo ikke kun fyrværkeri, men et helt show med optræden og musik. I 2018, med Kelly Clarkson, Ricky Martin, Keith Urban og andre. Du kan selv læse mere, og hvis du er i byen er dette link godt, hvis du vil have en ide om hvor de bedste steder at se fyrværkeriet er: Where to Watch Macy’s Fireworks

Som altid er Time Out New York også en fantastisk kilde til inspiration. Her er deres side med forslag til hvordan du og dine nærmeste kan få det bedste ud af denne festlige dag: TONY’s 4th of July

4th of July Parade – Cold Spring, NY